Prøvetagning til brug for ISTA-analyse

Prøver, der udtages med henblik på udstedelse af ISTA-certifikat, skal udtages, håndteres og mærkes efter ISTAs regler. Det betyder, at virksomheden ved prøvebestilling skal give prøvetager besked, og at oplysningen skal fremgår af prøvemærkesedlen.

Publiceret 2. august 2016

Prøver, der udtages med henblik på udstedelse af ISTA-certifikat, skal udtages, håndteres og mærkes efter ISTAs regler. EU's regler og ISTAs regler om prøvehåndtering er ikke helt ens, oversigt over forskellene findes i Instruks i prøvetagning af frø kapitel 29. Det betyder, at der kun kan udstedes ISTA-certifikat for prøver, hvor det klart fremgår, at de er udtaget og håndteret efter ISTAs regler.

For at sikre korrekt udstedelse af ISTA-certifikater, har NaturErhvervstyrelsen præciseret implementeringen af reglerne om prøvetagning:

• Virksomheden skal ved bestilling af prøvetagning anføre, om prøven skal udtages efter ISTAs regler. Prøvebestilling skal være skriftlig/elektronisk.

• Prøvetager skal ved udtagning, håndtering og mærkning af prøven gøre sig klart, om arbejdet skal udføres efter EU's regler eller efter ISTAs regler.

• Prøvetager skal anføre på prøvemærkesedlen, formular 45, om prøven er udtaget efter EU's regler eller efter ISTAs regler.

• Frølaboratoriet skal ved prøvemodtagelse gøre sig klart, om prøven er pakket, mærket og forseglet efter EU's regler eller efter ISTAs regler, herunder om det klart fremgår af prøvemærkesedlen, formular 45, at prøvetager bekræfter, at prøven er udtaget, håndteret og mærket efter ISTAs regler. 

• Frølaboratoriet skal ved udstedelse af ISTA-certifikat for et parti sikre sig, at den prøve, der danner baggrund for certifikatet, ved modtagelsen opfyldte kravene til ISTA-prøver.

Regler for prøvetagning fremgår af:

Instruks i prøvetagning af frø http://naturerhverv.dk/virksomheder/froe-og-korn/proevetagning/instruks-i-proevetagning-af-froe/#c12540 og Vejledning til virksomheder om frø og sædekorn 1 http://naturerhverv.dk/virksomheder/froe-og-korn/vejledninger/ 

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Planter, på tlf. 33 95 80 00 eller planter@naturerhverv.dk.  

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsens pressetelefon tlf. 41 89 25 07.