Landbrugsstyrelsens kundecenter har stadig åbent

Selvom tæt på alle af Landbrugsstyrelsens medarbejdere arbejder foreløbigt hjemmefra i de kommende to uger, kan du stadig ringe til vores kundecenter. Du kan dog opleve længere ventetid, og hvis Kundecenteret ikke kan besvare dit spørgsmål, kan det være svært at omstille til den relevante kollega.

Publiceret 16. marts 2020

Landbrugsstyrelsen har besluttet, at alle medarbejdere, som ikke har kritiske funktioner, foreløbigt arbejder hjemmefra i de kommende to uger. Vores kundecenter har stadig åbent, så landmænd og konsulenter kan ringe til os i vores åbningstid. Ring endelig til os - vi gør vores bedste for at hjælpe jer videre.

Nogle af medarbejderne i kundecenteret arbejder hjemmefra. Derfor kan der opleves en ustabil forbindelse, ligesom det kan være sværere for os at sende jer videre til den relevante kollega, hvis Kundecenteret ikke kan svare på dine spørgsmål. Vi håber, at I vil have tålmodighed med os.

Du kan sende en mail, så ringer vi tilbage

Hvis det er svært at komme igennem, kan du som kunde vælge at sende os en mail på mail@lbst.dk. Skriv dit spørgsmål, og hvornår vi bedst kan træffe dig. Så ringer vi tilbage til dig senest dagen efter, at vi har modtaget din mail. 

Lige nu kører tast selv service som normalt, men nogle af vores interne systemer er langsommere end normalt. Det skyldes, at mange af statens ansatte arbejder hjemmefra. Vi er ved at få et overblik over, hvilke konsekvenser det vil få, at både vi og konsulenterne arbejder under særlige udfordrende betingelser lige nu. 

Åbningstider i kundecenteret 

Mandag til torsdag: 09.00-16.00

Fredag: 09.00-15.00

Læs mere om, hvordan COVID-19 påvirker Landbrugsstyrelsens arbejde her

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til: mail@lbst.dk.