Landbrugsstyrelsen forlænger fristen for indberetning af efterafgrøder og gødningsplanlægning

Efter nedetid på Tast selv forlænges fristen for indberetning af efterafgrøder og gødningsplanlægning til mandag den 11. september kl. 23.59.

Publiceret 8. september 2023

Der har været nedetid på Tast selv som følge af et it-nedbrud hos Digitaliseringsstyrelsen i går. Som konsekvens har det ikke været muligt for landbrugere og konsulenter at indberette og ændre efterafgrødeordningerne og gødningsplanlægning.

Derfor har Landbrugsstyrelsen besluttet at forlænge fristen for indberetning til mandag den 11. september kl. 23.59.

- Vi har været i dialog med erhvervet, som har oplevet problemer med at tilgå Tast selv, særligt i går (torsdag). Det har skabt frustrationer i forhold til fristen nu på søndag, og derfor udsætter vi fristen en dag, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Jon Simonsen.

Ændringen af fristen omfatter både indberetning i GKEA og ændringsfristen for målrettet kvælstofregulering i fællesskemaet.

Læs mere om efterafgrøder og GKEA her.

Læs mere om gødningsplanlægning her.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til Miljo-erhvervsregulering@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.