Kort over arealer til minivådområder er klar

Kortet over arealer med mulighed for at etablere minivådområder er nu klar. Se Udpegningskortet for minivådområder og overvej, om du vil etablere et minivådområde. Det er en god ide at begynde at planlægge det allerede nu.

Publiceret 12. juni 2017

Hvis du overvejer at søge om tilskud til at etablere et minivådområde, er det en god ide at begynde at planlægge det nu. Det første du skal gøre - efter du har set på udpegningskortet - er at kontakte en oplandskonsulent. Dette gælder især, hvis dine arealer ligger i de potentielt egnede områder (lysegrønne på kortet), fordi der her skal tages nogle prøver i løbet af sommeren 2017.

Vær opmærksom på, at der er nogle betingelser, du skal opfylde for at kunne søge om tilskud. Læs mere om betingelserne i bekendtgørelse og vejledning for minivådområdeordningen. 

Kontakt din oplandskonsulent

Oplandskonsulenterne hjælper gratis med rådgivning omkring minivådområder og med at tilvejebringe nødvendig dokumentation mv. Opgaven varetages af SEGES, og i løbet af juni informerer vi på vores hjemmeside lfst.dk om, hvordan du får fat i din oplandskonsulent. 

Se udpegningskortet for minivådområder her 

Se en forklaring til kortet på vores hjemmeside under Minivådområder

Læs mere om minivådområder her på vores hjemmeside

Læs nyheden fra 7. juni, om at bekendtgørelse og vejledning for minivådområdeordningen er sendt i høring 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til euogerhverv@lfst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.