Invitation til orienteringsmøde om nyt biavlsprogram

NaturErhvervstyrelsen inviterer til orienteringsmøde den 1. december, her kan du høre om det nye treårige nationale biavlsprogram, som skydes i gang til august.

Publiceret 6. november 2015

Danmark og EU finansierer i fællesskab et nyt treårigt biavlsprogram, der kommer til at løbe fra den 1. august 2016 til 31. juli 2019. I den forbindelse inviterer NaturErhvervstyrelsen til orienteringsmøde om programmet, og alle med interesse for biavl - enkeltpersoner, organisationer eller forskningsinstitutioner herunder de repræsentative erhvervsorganisationer og potentielle ansøgere til det nye nationale biavlsprogram er meget velkomne.

Tid og sted

Orienteringsmødet bliver afholdt tirsdag den 1. december 2015 kl. 13 – 15 i Mødelokale 2 A, hos NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. Der vil blive serveret sandwich og drikke fra kl. 12:30.

Sådan tilmelder du dig

Arrangementet er gratis. Men af hensyn til forplejningen skal du tilmelde dig mødet. Det gør du ved at sende en mail til bevaringsudvalget@naturerhverv.dk med dine kontaktoplysninger senest torsdag den 26. november 2015. Alle er velkomne.

Eftermiddagens program

Med udgangspunkt i EU-forordningen om det nationale biavlsprogram vil vi orientere om processen for ansøgningsrunden, fx:

  • Hvem kan søge tilskud?
  • Hvad giver vi tilskud til ifølge EU’s regler?
  • Hvilke kriterier lægger vi  til grund for at udvælge ansøgninger, der kan få projekttilskud?

Derudover er der være korte indlæg fra nogle af projektdeltagerne under det nuværende program 2013 – 2016. Projektdeltagerne vil fortælle om deres projekter og erfaringer med biavlsprogrammet.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og indgå i dialog undervejs.

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljø og Biodiversitet på tlf. 33 95 80 00 eller email miljobio@naturerhverv.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsens presseafdeling på tlf. 41 89 25 07.