Indførelse af 2 årlige ansøgningsrunder fra 2011 på alle salgsfremmeprogrammer

For at øge salgsfremmeordningens effektivitet og fleksibilitet er der nu skabt mulighed for, at branche- og erhvervsorganisationer kan søge 2 gange årligt om EU-tilskud til oplysningskampagner og salgsfremstød. Ændringen gælder for både programmer, der retter sig mod lande i EU (indre marked) og mod lande uden for EU (tredjelande).

Publiceret 8. november 2011 oprettet af Anne-Mette Svenstrup

Indførelsen af 2 ansøgningsrunder for begge typer programmer træder i kraft allerede i 2011. For at lette overgangen til den nye tidsplan for indsendelse af ansøgninger er ansøgningsfristen i 2011 for begge typer programmer fastsat til 30. november 2011. Ansøgninger indsendes til NaturErhvervstyrelsen.

Ændringen betyder også, at programmer, der har fået afslag i første ansøgningsrunde, kan få en ny chance i anden ansøgningsrunde. Anden ansøgningsrunde kan derfor både indeholde ansøgninger, der er blevet afvist i første runde og helt nye ansøgninger.

Ansøgningsfrister og godkendelsesprocessen

I oversigten nedenfor fremgår, hvilke ansøgningsfrister der gælder i 2011, og hvilke ansøgningsfrister der gælder i 2012 og fremover. Af oversigten fremgår også, hvilke frister der gælder i perioden fra indsendelse af ansøgninger til NaturErhvervstyrelsen, og indtil EU-Kommissionen meddeler, hvilke programmer den vil yde EU-tilskud til.

Overgangstidsplan for første ansøgningsrunde i 2012

Ansøgningsfrist i NaturErhvervstyrelsen:

Videresendelse af ansøgninger til godkendelse i EU-Kommissionen, senest:

EU-kommissionens meddelelse til medlemslandene om udvælgelse af programmer til EU-medfinansiering, senest:

EU-kommissionens meddelelse til medlemslandene om, hvilke programmer der er godkendt til EU-medfinansiering, senest:

30. november 2011

15.februar 2012

26. april 2012

30.juni 2012

Tidsplan fra 2012 og videre frem

15. april

15. juni

16. august

15. november

30. september

30. november

31. januar

30. april

 

Mere information
 

Yderligere oplysninger

Olaf Højgaard Pedersen, Eksportstøttekontoret, tlf. 25 23 84 11, e-mail: ohp@naturerhverv.dk