Du kan søge tilskud til målrettet kvælstofregulering 2022 fra 1. februar
Fra 1. februar og frem til 22. april 2022 kan du igen søge om tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer under målrettet kvælstofregulering i fællesskemaet. Der er foretaget mindre ændringer i ordningen som omfatter:
- Du kan nu anvende to nye alternative virkemidler til målrettet kvælstofregulering 2022. Det drejer sig om efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter samt præcisionslandbrug.
- Der er foretaget en nedjustering af kvotereduktionen ved etablering af efterafgrøder i perioden 21. august til 7. september
Du kan finde vejledningen til ordningen i Tilskudsguiden.
Gå til bekendtgørelsen på retsinformation
Læs høringssvarene og høringssvarnotat på høringsportalen
Læs nyheden: I dag slår vi dørene op for ansøgningsrunden 2022
Miljøvurdering af målrettet kvælstofregulering 2022
Vi har gennemført en miljøvurdering af den samlede plan for den målrettede kvælstofregulering 2022, hvor rammerne for både den frivillige tilskudsordning og et eventuelt efterfølgende krav om etablering af målrettede efterafgrøder fastlægges.
Læs den sammenfattende redegørelse af miljørapporten over målrettet kvælstofregulering 2022
Mere om målrettet kvælstofregulering
Ordningen målrettet kvælstofregulering er en del af det danske landdistriktsprogram, og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Læs mere om ordningen målrettet kvælstofregulering i Tilskudsguiden
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: landbrugsstotte-geodata@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.