Bekendtgørelse om Målrettet kvælstofregulering for 2024 er i høring

Vi har nu sendt udkast til bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2024/2025 m.v. i offentlig høring. Fristen for at sende kommentarer til os er 17. november 2023.

Publiceret 26. oktober 2023

Frem til og med 17. november 2023 kan du sende bemærkninger til bekendtgørelsen. Se, hvordan du gør i høringsbrevet. Du kan finde udkast til bekendtgørelsen og høringsbrevet på Høringsportalen.

Gå til udkast til bekendtgørelse her på Høringsportalen (horingsportalen.dk)

De væsentlige ændringer i forhold til sidste år er:

  • Fordelingen af indsatsbehovet er ændret i forhold til tidligere år.
  • Tilskudssatsen pr. ha ændres fra 500 kr. pr. ha til 673 kr. pr. ha.
  • Omregningsfaktoren for kvotereduktion til efterafgrøde ændres.
  • Du kan ikke få tilskud til arealer med græsudlæg i majs samt efterafgrøder efter tidligt høstede spisekartofler, hvis virkemidlet samtidig benyttes til at opfylde GLM 7-kravet om afgrøderotation fra 2024. Det sker, da målrettet kvælstofregulering fra 2024 skal finansieres under CAP-planen.

Du finder nyhed om indsatsbehov og ny tilskudssats for målrettet kvælstofregulering 2024 her

Du finder nyhed om at efterafgrøder ikke både kan få tilskud til målrettet kvælstofregulering og anvendes til GLM7

Vi forventer, at vejledningen om tilskud til målrettet kvælstofregulering i 2024 kommer i høring i løbet af november.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.