09.4729

Import af uafskallet og afskallet ris til 0-told fra Vietnam

Kontingentbetegnelse

Kontingenttype

Import                                                                                  

Kontingentløbenummer

09.4729

Produktsektor

Ris

Varebeskrivelse på kontingentet 

"Afskallet ris (udtrykt i ækvivalent afskallet ris)"  

I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i Vietnam.

Handelsaftale

I overensstemmelse med indgået frihandelsaftale mellem EU og Vietnam, som over tid indebærer en liberalisering af handelen mellem EU og Vietnam, godkendt ved Rådets afgørelse (EU) 2020/753 af 30. marts 2020, er der åbnet toldkontingenter for import af afskallet ris, sleben ris og sleben ris af bestemte sorter til 0-told.

KN-koder omfattet af kontingent

1006 10 30
1006 10 50
1006 10 71
1006 10 79

1006 20 11
1006 20 13
1006 20 15
1006 20 17

1006 20 92
1006 20 94
1006 20 96
1006 20 98

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

På dette kontingent og de andre kontingenter på ris fra Vietnam må der på hver ansøgning om licens kun anføres en enkelt KN-kode.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

  • Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)

Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.

Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.

Hvis I vil vide mere om hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.

Gå til den generelle import- og eksportvejledning

Toldsatser inden for kontingentet

0 EUR/ton

Årlig mængde til rådighed

Toldkontingentet er 20 000 ton årligt i ækvivalent afskallet ris.

Omregning mellem uafskallet ris, afskallet ris, delvis sleben ris og sleben ris foretages iht. art. 1 i forordning (EF) nr. 1312/2008.

Gå til forordning (EF) nr. 1312/2008 her 

Toldkontingentperiode og -delperioder

Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.

Toldkontingentet er opdelt i 4 delperioder på følgende måde: 

  • 1. januar – 31. marts med 10 000 ton i ækvivalent afskallet ris til rådighed
  • 1. april – 30. juni med 5 000 ton i ækvivalent afskallet ris til rådighed
  • 1. juli – 30. september med 5 00o ton i ækvivalent afskallet ris til rådighed
  • 1. oktober – 31. december med de eventuelle ikke-udnyttede mængder fra de foregående delperioder