09.4524
Import af smør til nedsat told på 30 % fra New Zealand
- Beskrivelse af toldkontingent
- Ansøgningsprocedure
- Retsgrundlag
- Klageprocedure
- Andre administrative forhold
- Kontakt
Beskrivelse af toldkontingent
Kontingentbetegnelse
Kontingenttype
Import
Kontingentløbenummer
09.4524
Produktsektor
Mælk og mejeriprodukter
Varebeskrivelse på kontingentet
"Smør"
I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.
Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.
Oprindelsesland
Produkterne skal have oprindelse i New Zealand.
Handelsaftale
I overensstemmelse med de indrømmelser Det Europæiske Fællesskab har givet i de multilaterale forhandlinger ledet af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i Uruguay-rundens regi (1986-1994), godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994, er der åbnet en række toldkontingenter for import af mejeriprodukter til Unionen. Derudover også i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2024/244 om indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og New Zealand, der træder i kraft 1. maj 2024.
KN-koder omfattet af kontingent
0405 10 11 0405 10 19 |
| 0405 10 30 0405 10 50 | 0405 10 90 |
I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.
Forvaltningsmetode på dette kontingent
- Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)
Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.
Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.
Hvis I vil vide mere om, hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.
Gå til den generelle import- og eksportvejledning
Toldsats inden for kontingentet
30 % af MFN-toldsatsen.
MFN-toldsatserne er fastsat af verdenshandelsorganisationen WTO.
Årlig mængde til rådighed
Toldkontingentet er 14 000 ton årligt.
Toldkontingentperiode og -delperioder
Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.
Toldkontingentet er ikke opdelt i delperioder, dvs.:
- 1. januar – 31. december med hele mængden til rådighed