09.4519

Import af smør og smørbare mælkefedtprodukter mv. til nedsat told fra New Zealand

Kontingentbetegnelse

Kontingenttype

Import

Kontingentløbenummer

09.4519

Produktsektor

Mælk og mejeriprodukter

Varebeskrivelse på kontingentet 

"Smør og andre mælkefedtprodukter; smørbare mælkefedtprodukter"

I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i New Zealand.

Handelsaftale

I overensstemmelse med de indrømmelser Det Europæiske Fællesskab har givet i de multilaterale forhandlinger ledet af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i Uruguay-rundens regi (1986-1994), godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994, er der åbnet en række toldkontingenter for import af mejeriprodukter til Unionen. Derudover også i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2024/244 om indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og New Zealand, der træder i kraft 1. maj 2024.

KN-koder omfattet af kontingent

0405 10 11

0405 10 90

0405 20 90

0405 10 19

0405 20 10

0405 90 10

0405 10 30

0405 20 30

0405 90 90

0405 10 50

 

 

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

Dette toldkontingent forvaltes i EU iht. den indgåede handelsaftale med fremlæggelse af dokumenter udstedt af myndighederne i det tredjeland, hvori varerne på kontingentet har oprindelse. 

Dette indebærer, at mængderne på kontingentet bliver fordelt iht. de regler, som det pågældende tredjeland nationalt har fastlagt for administrationen af udnyttelsen af det pågældende kontingent.

Det er en forudsætning, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om fremlæggelse af et ægthedscertifikat for oksekød eller et IMA 1-certifikat (Inward Monitoring Arrangement) for mælk og mejeriprodukter, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark og er moms- og EORI-registreret, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.

Hvis I vil vide mere om, hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.

Gå til den generelle import- og eksportvejledning

Toldsats inden for kontingentet

Toldsatserne er i:

  • Kontingentåret 2024 på 20 % af MFN-toldsatserne
  • Kontingentåret 2025 på 15 % af MFN-toldsatserne
  • Kontingentåret 2026 på 13,33 % af MFN-toldsatserne
  • Kontingentåret 2027 på 11,64 % af MFN-toldsatserne
  • Kontingentåret 2028 på 9,98 % af MFN-toldsatserne
  • Kontingentåret 2029 på 8,32 % af MFN-toldsatserne
  • Kontingentåret 2030 på 6,66 % af MFN-toldsatserne
  • Kontingentåret 2031 og fremover på 5 % af MFN-toldsatserne

 MFN-toldsatserne er fastsat af verdenshandelsorganisationen WTO.

Årlig mængde til rådighed

Toldkontingentet er i:

  • Kontingentåret 2024 på 3 333,333 ton for perioden 1. maj – 31. december
  • Kontingentåret 2025 på 6 428 ton
  • Kontingentåret 2026 på 7 857 ton
  • Kontingentåret 2027 på 9 286 ton
  • Kontingentåret 2028 på 10 714 ton
  • Kontingentåret 2029 på 12 143 ton
  • Kontingentåret 2030 på 13 571 ton
  • Kontingentåret 2031 og efterfølgende år på 15 000 ton

Toldkontingentperiode og -delperioder

Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.

Toldkontingentet er ikke opdelt i delperioder, dvs.: 

  • 1. januar – 31. december med hele mængden til rådighed