09.4454
Import af oksekød af høj kvalitet til nedsat told fra New Zealand
- Beskrivelse af toldkontingent
- Ansøgningsprocedure
- Retsgrundlag
- Klageprocedure
- Andre administrative forhold
- Kontakt
Beskrivelse af toldkontingent
Kontingentbetegnelse
Kontingenttype
Import
Kontingentløbenummer
09.4454
Produktsektor
Oksekød
Varebeskrivelse på kontingentet
"Fersk, kølet eller frosset kød af hornkvæg af høj kvalitet, der opfylder følgende definition:
"Udvalgte oksekødudskæringer af slagtekroppe af stude eller kvier, der udelukkende har været holdt på græs, og som ikke må have en slagtet vægt på over 370 kg. Slagtekroppene skal klassificeres som "A", "L", "P", "T" eller "F", afpudses, så de har et fedtlag på "P" eller mindre, og tilhøre muskelklasse 1 eller 2 i henhold til det klassificeringssystem for slagtekroppe, som New Zealand Meat Board administrerer""
Frosset oksekød er kød, der er frosset til en indre temperatur på -12 gr. C eller derunder, når kødet føres ind på EU's toldområde.
Udskæringerne mærkes i overensstemmelse med art. 13 i forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.
Angivelsen "Oksekød af høj kvalitet" (High Quality Beef) kan anføres på mærkningen.
I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.
Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.
Oprindelsesland
Produkterne skal have oprindelse i New Zealand.
Handelsaftale
I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne ifm. art. XXIV, stk. 6, er der åbnet toldkontingenter for import af fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet og bøffelkød til EU.
Derudover også i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2024/244 om indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og New Zealand, der træder i kraft 1. maj 2024.
KN-koder omfattet af kontingent
ex 0201 20 90 | ex 0202 30 10 | ex 0206 10 95 |
ex 0201 30 00 | ex 0202 30 50 | ex 0206 29 91 |
ex 0202 20 90 | ex 0202 30 90 |
|
I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.
Forvaltningsmetode på dette kontingent
Dette toldkontingent forvaltes i EU iht. den indgåede handelsaftale med fremlæggelse af dokumenter udstedt af myndighederne i det tredjeland, hvori varerne på kontingentet har oprindelse.
Dette indebærer, at mængderne på kontingentet bliver fordelt iht. de regler, som det pågældende tredjeland nationalt har fastlagt for administrationen af udnyttelsen af det pågældende kontingent.
Det er en forudsætning, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om fremlæggelse af et ægthedscertifikat for oksekød eller et IMA 1-certifikat (Inward Monitoring Arrangement) for mælk og mejeriprodukter, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark og er moms- og EORI-registreret, se de pågældende afsnit herom.
Hvis I vil vide mere om, hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.
Gå til den generelle import- og eksportvejledning
Toldsatser inden for kontingentet
Fast værditold på 20 % (for licenser udsted til og med 30. april 2024).
For licenser udstedt fra og med 1. maj 2024:
- Fast værditold på 7,5 %
Årlig mængde til rådighed
Fra og med toldkontingentåret 1. juli 2023 – 30. juni 2024 er toldkontingentet 1.102 tons produktvægt årligt.
Toldkontingentperiode og -delperioder
Toldkontingentåret løber fra 1. juli – 30. juni det følgende år.
Toldkontingentet er ikke opdelt i delperioder, dvs.:
- 1. juli – 30. juni med hele mængden til rådighed