09.4327
Import af sukker til 0-told fra Nordmakedonien
- Beskrivelse af toldkontingent
- Ansøgningsprocedure
- Retsgrundlag
- Klageprocedure
- Andre administrative forhold
- Kontakt
Beskrivelse af toldkontingent
Kontingentbetegnelse
Kontingenttype
Import
Kontingentløbenummer
09.4327
Produktsektor
Sukker
Varebeskrivelse på kontingentet
"Rør- og roesukker samt kemisk ren sakkarose, i fast form og andet sukker, herunder kemisk ren lactose, maltose, glucose og fructose, i fast form; sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel"
I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.
Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.
Oprindelsesland
Produkterne skal have oprindelse i Nordmakedonien.
Handelsaftale
I overensstemmelse med stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien godkendt ved Rådets afgørelse (EU) 2004/239/EF, Euratom af 23. februar 2004 er der åbnet toldkontingenter for import af sukker til EU.
KN-koder omfattet af kontingent
1701 12 10 | 1702 19 00 | 1702 60 80 |
I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.
Forvaltningsmetode på dette kontingent
- Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)
Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.
Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.
Hvis I vil vide mere om hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.
Gå til den generelle import- og eksportvejledning
Toldsatser inden for kontingentet
0 EUR/ton
Årlig mængde til rådighed
Toldkontingentet er 7 000 ton årligt.
Toldkontingentperiode og -delperioder
Toldkontingentåret løber fra 1. oktober – 30. september det følgende år.
Toldkontingentet er ikke opdelt i delperioder, dvs.:
- 1. oktober – 30. september med hele mængden til rådighed