09.4289
Import af frosset kyllingekød til 0-told fra Argentina
- Beskrivelse af toldkontingent
- Ansøgningsprocedure
- Retsgrundlag
- Klageprocedure
- Andre administrative forhold
- Kontakt
Beskrivelse af toldkontingent
Kontingentbetegnelse
Kontingenttype
Import
Kontingentløbenummer
09.4289
Produktsektor
Fjerkrækød
Varebeskrivelse på kontingentet
"Udskårne stykker af høns af arten Gallus domesticus, udbenet/ikke udbenet, frosset"
I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen i licensansøgningens rubrik 15.
Varebeskrivelsen på licensansøgningen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.
Oprindelsesland
Produkterne skal have oprindelse i Argentina.
Handelsaftale
Som følge af Storbritanniens udtræden af EU er der ved Rådets afgørelse (EU) 2021/1213 af 13. juli 2021 indgået en aftale mellem EU og Argentina iht. artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) om ændring af eksisterende indrømmelser på bl.a. fjerkrækød og hvidløg.
KN-koder omfattet af kontingentet
0207 14 10 | 0207 14 50 | 0207 14 70 |
I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet, i licensansøgningens rubrik 16.
Forvaltningsmetode på dette kontingent
- Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)
Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.
Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.
Hvis I vil vide mere om hvilke forvaltningsmetoder der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.
Gå til den generelle import- og eksportvejledning
Toldsatser inden for kontingentet
0 EUR/ton
Årlig mængde til rådighed
Kontingentet er på 2 080 ton årligt fra og med kontingentåret 2022.
Toldkontingentperiode og -delperioder
Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.
Toldkontingentet på 2 080 ton er opdelt i 4 delperioder på følgende måde:
- 1. januar – 31. marts med 520 ton til rådighed
- 1. april – 30. juni med 520 ton til rådighed
- 1. juli – 30. september med 520 ton til rådighed
- 1. oktober – 31. december med 520 ton til rådighed