09.4260
Import af tilberedninger af fjerkrækød til nedsat told fra andre lande end Brasilien, Thailand og Storbritannien
- Beskrivelse af toldkontingent
- Ansøgningsprocedure
- Retsgrundlag
- Klageprocedure
- Andre administrative forhold
- Kontakt
Beskrivelse af toldkontingent
Kontingentbetegnelse
Kontingenttype
Import
Kontingentløbenummer
09.4260
Produktsektor
Fjerkrækød
Varebeskrivelse på kontingentet
"Tilberedninger af andet fjerkrækød end kalkun"
I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.
Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.
Oprindelsesland
Produkterne skal have oprindelse i andre tredjelande end Brasilien, Thailand og Storbritannien.
Handelsaftale
I overensstemmelse med aftalerne i form af godkendt protokollat mellem Det Europæiske Fællesskab og Brasilien samt Thailand iht. art. XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (GATT 1994) om ændring af indrømmelser for fjerkrækød, godkendt ved Rådets afgørelse 2007/360/EF af 29. maj 2007, åbnes en række toldkontingenter for import af fjerkrækød til Unionen.
KN-koder omfattet af kontingent
1602 32 30 |
|
|
I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.
Forvaltningsmetode på dette kontingent
- Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)
Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.
Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.
Hvis I vil vide mere om, hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.
Gå til den generelle import- og eksportvejledning
Toldsatser inden for kontingentet
Fast værditold på 10,9 %
Årlig mængde til rådighed
Toldkontingentet er 1 669 ton årligt.
Toldkontingentperiode og -delperioder
Toldkontingentåret løber fra 1. juli – 30. juni det følgende år.
Toldkontingentet er opdelt i 4 delperioder på følgende måde:
- 1. juli – 30. september med 500,7 ton til rådighed
- 1. oktober – 31. december med 500,7 ton til rådighed
- 1. januar – 31. marts med 333,8 ton til rådighed
- 1. april – 30. juni med 333,8 ton til rådighed
Ansøgningsprocedure
Ansøgning om licens
Hvem kan ansøge?
Ansøgere, der søger om en import- eller eksportlicens på et toldkontingent, skal være etableret og momsregistreret i Danmark, herunder have et EORI-nummer. Toldagenter og -repræsentanter har ikke ret til at ansøge om licenser på toldkontingenter, da de ikke er indehaveren af licensen, dvs. den faktiske importør eller eksportør.
I afsnit 5 i den generelle importvejledning kan I læse nærmere om, hvordan I registrerer jer som importør eller eksportør og søger om EORI-nummer hos Toldstyrelsen, samt bliver registreret hos Landbrugsstyrelsen.
Gå til den generelle importvejledning
Licensansøgning
Ansøgningen må ikke overstige den samlede disponible mængde for den pågældende delperiode eller kontingentår.
I må kun indsende én ansøgning om licens under det samme kontingentløbenummer i forbindelse med en ansøgningsrunde. Indsendes mere end én ansøgning, tages ingen af ansøgningerne i betragtning, og den stillede sikkerhedsstillelse fortabes.
Hvis et kontingent omfatter flere KN-koder, flere oprindelser eller toldsatser kan I indsende flere ansøgninger på kontingentet. Det forudsættes, at ansøgningerne indsendes samtidig, og samlet maksimalt omfatter den mængde, der må søges licens for på kontingentet. I så fald betragtes alle ansøgninger, som én samlet ansøgning.
Ansøgningsperiode
Ansøgning om importlicenser på kontingentet skal indsendes de første 7 dage i måneden forud for hver delperiode, bortset fra december hvor ansøgningen skal indsendes mellem den 23. – 30. november i det foregående år, dvs.:
- 1. – 7. juni for delperioden 1. juli – 30. september
- 1. – 7. september for delperioden 1. oktober – 31. december
- 23. – 30. november i det foregående år for delperioden 1. januar – 31. marts
- 1. – 7. marts for delperioden 1. april – 30. juni
Hvis der er ikke-udnyttede mængder fra den første ansøgningsrunde i en delperiode eller i et kontingentår, kan der søges licens de første 7 dage i de følgende måneder i delperioden eller kontingentåret, se afsnittet om ikke-udnyttede mængder.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være Landbrugsstyrelsen i hænde den sidste dag i ansøgningsperioden senest kl. 13.00.
Hvis den sidste ansøgningsdag på et toldkontingent, herunder for en delperiode, falder på en lørdag, søndag eller helligdag, udløber ansøgningsfristen senest kl. 13.00 den sidste arbejdsdag inden. Se afsnit 7 i den generelle importvejledning for hvordan I sender jeres ansøgning til Landbrugsstyrelsen.
Sikkerhedsstillelse
Garanti
Samtidig med ansøgningen om licens skal I stille en sikkerhed (garanti) på 500 EUR pr. ton. Ansøgningen om licens vil blive afvist, hvis ikke sikkerhed bliver stillet til tiden. Derfor anbefaler vi, at I får stillet garantien i god tid, og inden ansøgningsfristen udløber. Se afsnittet om garantier på vores hjemmeside.
Gå til afsnittet om garantier på vores hjemmeside
Frigivelse/inddragelse af sikkerhedsstillelse
Reglerne for frigivelse og inddragelse af sikkerhedsstillelse på licenser udstedt på toldkontingenter fremgår af afsnit 14 og 15 i den generelle importvejledning.
Gå til den generelle importvejledning
Fuld frigivelse sker, når licensen er fuldt udnyttet, dvs. at mindst 95 % af licensmængden er importeret, og når licensen er returneret senest 60 dage efter udløbet af licensens gyldighedsperiode.
De nye regler om 60 dages frist for returnering træder i kraft successivt med de enkelte toldkontingenters overgang til de nye toldkontingentregler.
Ved manglende udnyttelse af licensen, dvs. at licensen er udnyttet mindre end 95 %, inddrages hele eller dele af sikkerhedsstillelsen, jf. beskrivelsen i afsnit 15.1 i den generelle importvejledning.
Gå til den generelle importvejledning
Ved for sen returnering af licensen til Landbrugsstyrelsen fortabes 3 % af sikkerhedsstillelsen for hver dag, tidsfristen på de 60 dage overskrides. Eksempelvis hvis bevis for de importerede mængders overgang til fri omsætning i EU i form af anvendt og afskrevet importlicens returneres senere end 33 dage efter tidsfristen på de 60 dage, inddrages hele sikkerhedsstillelsen.
Eksempel på inddragelse for manglende udnyttelse og for sen returnering af licens:
Importlicens: 110 ton
Sikkerhedsstillelse (garanti): 82.499,67 kr.
Sidste gyldighedsdag: 31. august
Licens først returneret: 6. november
Udnyttelse: 80 ton er importeret
For sen returnering: 3 % pr. dag
Inddragelse for manglende udnyttelse:
Garantien inddrages efter følgende formel:
(95 % af licensmængden – importeret mængde)/licensmængden x garantien
eller i tal:
(104,5 – 80)/110 x 82.499,67 kr. = 18.374,93 kr.
Inddragelse for sen returnering (7 dage for sent):
Den resterende garantiinddragelse foretages efter følgende formel:
Reducereret garanti (oprindelig garanti – inddragelse for manglende udnyttelse) x (Antal dage med for sen returnering x 3 % pr. dag)
64.124,74 kr. (82.499,67 – 18.374,93) x 21 % (7 x 3 % pr. dag) = 13.466,20 kr.
Den samlede inddragelse bliver derved på:
18.374,93 + 13.466,20 = 31.841,13 kr.
Det indebærer, at der af den oprindelige garanti frigives:
82.499,67 – 31.841,13 = 50.658,54 kr
Valutakurser
Den samlede sikkerhed i EUR skal omregnes til danske kroner ved hjælp af en omregningskurs, som fastsættes en gang om måneden. Omregningskursen findes på vores hjemmeside.
LORI-registrering
For at I kan søge om licens på dette toldkontingent, er det en forudsætning, at I som virksomhed i forvejen er registreret af Landbrugsstyrelsen i EU-Kommissionens LORI-system, samt at I som virksomhed i LORI-systemet har indgivet erklæring om uafhængighed. Erklæringen kan tilgås nedenunder:
Erklæring om uafhængighed LORI
Ansøgningen skal indgives mindst to måneder inden den måned, hvori I har til hensigt at søge om licens på toldkontingentet. Se følgende vejledninger om registrering og identifikation af virksomheden i LORI-systemet:
Vejledning om reglerne for registrering i LORI
Step by step-vejledning til LORI
EU-kommissionens guide om LORI-registrering
Da første ansøgningsrunde på kontingentet er i perioden 1. – 7. juni 2021 for det kommende toldkontingentår 2021/2022, indebærer det, at ansøgning om LORI-registrering skal indgives inden udgangen af marts måned 2021. Hvis ansøgning om LORI-registrering indgives senere, vil godkendelsen tidligst have virkning i efterfølgende ansøgningsrunder i toldkontingentåret.
Beregning af referencemængde
Definition af referencemængde
Ved den første ansøgning om licens i et nyt toldkontingentår skal der indsendes bevis til Landbrugsstyrelsen for virksomhedens referencemængde. Referencemængden er med til fastlægge den mængde, som I kan søge licens for i løbet af toldkontingentåret.
Referencemængden er den gennemsnitlige årlige mængde produkter, der er overgået til fri omsætning i EU i de to på hinanden følgende 12 måneders perioder, der udløber to måneder før den første ansøgningsrunde på kontingentet. Det indebærer, at da første ansøgningsrunde for nyt kontingentår er 1. – 7. juni 2021 vil referencemængden, uanset om I først søger om licens senere i kontingentåret, skulle hidrøre fra perioderne:
- 1. april 2020 – 31. marts 2021 og
- 1. april 2019 – 31. marts 2020
Referencemængden må kun beregnes på baggrund af de produkter, som toldkontingentet omfatter, se afsnittet om KN-koder omfattet af kontingentet. Produkterne skal også have oprindelse i Thailand.
Krav til dokumentationen af referencemængde
Referencemængden fastsættes på grundlag af bekræftede udskrifter af toldangivelsen for varernes overgang til fri omsætning i EU;
- idet toldangivelsens rubrik 44 skal indeholde nummeret på den faktura, som skal fremlægges sammen med toldangivelsen og angiver varens toldværdi, og
- idet den angivne faktura udover fakturanummeret, som minimum skal indeholde importørens navn, en varebeskrivelse og den tilknyttede 8-cifrede KN-kode på de importerede varer
For kontingentårene 2021/2022 og 2022/2023 er der fastsat overgangsregler, som I kan anvende, se afsnittet om overgangsregler.
For varer, der er importeret direkte til Danmark, kan I i stedet anmode Toldstyrelsen om at få udskrevet en liste over de fortoldninger, som virksomheden har foretaget i de to pågældende referenceperioder. Listen skal være behørigt bekræftet ved stempling og underskrift af Toldstyrelsen. Hvis Landbrugsstyrelsen i forvejen har godkendt referencemængden for den ældste af de to referenceperioder, behøver denne dokumentation ikke at blive indsendt til Landbrugsstyrelsen igen.
Maksimumskrav til referencemængde og ansøgningsmængde på licens
Referencemængden må ikke overstige 15 % af den mængde, der er til rådighed på toldkontingentet i det pågældende toldkontingentår, som licensansøgningen vedrører.
Licensansøgningen på kontingentet må ikke overstige den af Landbrugsstyrelsen godkendte referencemængde. Eftersom kontingentet er opdelt i fire delperioder, må der for den enkelte delperiode højst søges om licens svarende til delperiodens andel af kontingentet, idet mængden nedrundes til nærmeste enhed.
Tidsfrist for indsendelse af dokumentation af referencemængde
Af praktiske grunde skal vi anmode om, at I indsender dokumentationen for jeres referencemængde til Landbrugsstyrelsen 14 dage før, ansøgningsperioden om licens på kontingentet begynder. Vi skal have modtaget al dokumentation senest den sidste ansøgningsdag kl. 13.00.
Suspension af krav om referencemængde
EU-Kommissionen suspenderer kravet om referencemængde, hvis de mængder, der er ansøgt om på kontingentet, er lavere end den mængde, der er til rådighed på kontingentet ved udgangen af den niende måned. Suspensionen udløber ved udgangen af kontingentåret, idet ikke-udnyttede mængder ikke kan overføres til det efterfølgende kontingentår.
Derudover kan EU-Kommissionen suspendere kravet om referencemængde, hvis uforudselige og usædvanlige omstændigheder truer med at føre til en underudnyttelse af kontingentet. Hvis dette sker skal der fremlægges bevis for handel, se afsnittet herom.
Fusion af virksomheder
Referencemængden for en virksomhed, opstået som følge af en fusion og sammenlægning af forskellige virksomheder, har den referencemængde, som de enkelte virksomheder i fusionen tilsammen har ladet overgå til fri omsætning i EU i referenceperioden. Som følge heraf skal dokumentation af referencemængde være opdelt på de enkelte virksomheder, som indgår i fusionen.
Overgangsregler
EU-Kommissionen har udarbejdet overgangsregler for kontingentårene 2021/2022 og 2022/2023 til beregning af referencemængder.
Overgangsreglerne indebærer, at referencemængden på kontingentet skal beregnes iht. afsnittet om definition af referencemængde. I overgangsperioden er krav om overholdelse af reglerne i afsnittet om dokumentation af referencemængde. Den fremlagte dokumentation skal kun overholde de krav, der fremgår af afsnit 16 i den generelle importvejledning, og der er hermed ikke krav om, at toldangivelsen skal være ledsaget af faktura mv.
Bevis for handel
Der er ikke krav om bevis for handel på dette kontingent, idet kontingentet er underlagt krav om LORI-registrering og referencemængde. Kun hvis EU-Kommissionen suspenderer kravet om referencemængde grundet uforudselige og usædvanlige omstændigheder, der truer med at føre til en underudnyttelse af kontingentet, vil der være krav om bevis for handel. Suspensionens varighed kan ikke overstige kontingentåret. Landbrugsstyrelsen vil i dette tilfælde udsende en faglig meddelelse.
Beviset for handel vil i så fald være på mindst 25 ton fjerkrækød under KN-kode 0105, 0207, 0209 90 00, 0210 99 71, 0210 99 79, 1501 90 00, 1602 20 10, 1602 31, 1602 32 eller 1602 39 fra/til lande uden for EU i hver af de to 12-måneders perioder, der slutter to måneder før den første ansøgning kan indgives for toldkontingentåret. Da første ansøgningsrunde for nyt kontingentår på dette kontingent er 1. – 7. juni vil bevis for handel skulle hidrøre fra perioderne:
- 1. april i året før ansøgningsrunden – 31. marts i året for ansøgningsrunden og
- 1. april to år før ansøgningsrunden – 31. marts i året før ansøgningsrunden
Udfyldning af licensansøgning
I den generelle importvejledning kan I læse om udfyldning af ansøgningen. Vejledning og ansøgningsskema findes på vores hjemmeside.
Gå til den generelle importvejledning og ansøgningsskema
Vær særlig opmærksom på disse rubrikker:
Rubrik 7 og 8:
Udfyldes med varens oprindelsesland. Sæt X i rubrikken "NEJ" for obligatorisk oprindelse. Licensen er gyldig for varer med oprindelse i andre tredjelande end Brasilien, Thailand og Storbritannien.
Rubrik 15:
Beskriv de varer, som det enkelte kontingent omfatter, og de produkter, som I ønsker at importere. Se KN-koder omfattet af kontingentet.
Rubrik 16:
Udfyldes med KN-koden eller de KN-koder, som I ønsker, ansøgningen skal omfatte. Se KN-koder omfattet af kontingentet.
Rubrik 17 og 18:
Udfyldes med den ansøgte mængde i tal og bogstaver.
Rubrik 20:
Skriv: "09.4260" og "Fast værditold på 10,9 %".
Tildelingskoefficient og suspension for indgivelse af licensansøgning
Ansøges der samlet om større mængder, end der er til rådighed for delperioden eller kontingentåret, fastsætter EU-Kommissionen en fælles tildelingskoefficient for de ansøgte mængder på kontingentet. Licensen udstedes for den mængde, som kan beregnes ved brug af tildelingskoefficienten, idet mængden nedrundes til nærmeste enhed. Sikkerhedsstillelsen frigives for de ansøgte mængder, der ikke udstedes licens for som følge af tildelingskoefficienten.
Hvis tildelingskoefficienten er under 100 %, er efterfølgende licensansøgning suspenderet indtil udløbet af delperioden eller kontingentåret, medmindre EU-Kommissionen offentliggør, at der er disponible mængder på kontingentet som følge af ikke-udnyttede mængder. Tildelingskoefficienten bliver offentliggjort af EU-Kommissionen.
Gå til Kommissionens hjemmeside om tildelingskoefficient og ikke-udnyttede mængder
Ikke-udnyttede mængder
Eventuelle ikke-udnyttede mængder fra første ansøgningsrunde, fra tidligere delperioder eller i delperioden i kontingentåret indgår i beregningen af den samlede disponible mængde i de enkelte delperioder eller i resten af kontingentåret.
Hvis der er ikke-udnyttede mængder fra første ansøgningsrunde i kontingentåret eller i en delperiode, dvs. EU-Kommissionen fastsætter en tildelingskoefficient på 100 %, jf. afsnit herom, kan der søges om licens de første 7 dage i de følgende måneder i kontingentåret, i delperioden og tilsvarende for de efterfølgende delperioder.
Hvis de ikke-udnyttede mængder i delperioden eller i de månedlige ansøgningsrunder bliver fuldt udnyttede, og EU-Kommissionen fastsætter en tildelingskoefficient på under 100 %, suspenderes ansøgningen. Ikke-udnyttede mængder og tildelingskoefficient bliver offentliggjort af EU-Kommissionen.
Gå til Kommissionens hjemmeside om tildelingskoefficient og ikke-udnyttede mængder
Udstedelse og anvendelse af licens
Licensen udstedes senest den 22. i den måned, hvori licensansøgningen er indsendt, når EU-Kommissionen har offentliggjort tildelingskoefficienten. Hvis licensansøgningen er indsendt mellem 23. – 30. november offentliggøres tildelingskoefficienten senest den 14. december.
Gå til Kommissionens hjemmeside om tildelingskoefficient og ikke-udnyttede mængder
Gyldighedsperiode
En licens på kontingentet er gyldig fra den første dag i toldkontingentåret for de ansøgninger, der er indgivet forud for toldkontingentåret. Licenser, der søges i løbet af kontingentåret er gyldige tidligst fra den første dag i delperioden eller fra den første dag i måneden efter den måned, hvori ansøgningen er indsendt.
Licenser på kontingentet udløber den sidste kalenderdag i toldkontingentåret, dvs. den 30. juni.
På de licenser, der har sidste gyldighedsdag den sidste dag i et kontingentår vil der i importlicensens rubrik 24 blive anført: "Artikel 3, stk. 4 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 finder ikke anvendelse".
Overdragelse
Den udstedte licens kan overdrages til en anden virksomhed iht. afsnit 10 i den generelle importvejledning. Da indehaveren af licensen er omfattet af krav om forudgående LORI-registrering og erklæring om uafhængighed, skal den virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, opfylde de samme krav om forudgående LORI-registrering og erklæring om uafhængighed som den oprindelige indehaver af licensen.
Den virksomhed, som ønsker at overdrage licensen til en anden virksomhed, skal fremlægge dokumentation for Landbrugsstyrelsen om, at den pågældende virksomhed er LORI-registreret sammen med anmodningen om overdragelse af licensen.
Hvis den virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, er indehaver af en anden importlicens på samme toldkontingent og i samme kontingentår, kan proceduren forenkles til, at erhververen anmoder den licensudstedende myndighed i sit medlemsland om, at sende en eller anden form for bevis for virksomhedens LORI-registrering til Landbrugsstyrelsen.
Gå til den generelle importvejledning
Varernes overgang til fri omsætning i EU
Ingen særlige krav.
Mængde der kan importeres på licensen
Kun mængden, der er anført i licensens rubrik 17 og 18, kan importeres til nedsat told. Landbrugsstyrelsen vil i licensens rubrik 19 skrive: "0 %" i tolerance.
Ansøgningsblanket
Ansøgningsblanketten findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside og kan hentes direkte på nedenstående link.
Gå til hjemmeside om generelle oplysninger og skemaer
Retsgrundlag
De pågældende regler er:
- Bekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordning om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget mv. (landbrugsstøtteloven)
- Bekendtgørelse nr. 1198 af 10. august 2020 om supplerende dokumentationskrav ved forudgående aktørregistrering for så vidt angår visse toldkontingenter
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådet forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr.1234/2007
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (den horisontale forordning)
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter, for hvilke der gælder en licensordning, og supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sikkerhedsstillelse i forbindelse med forvaltning af toldkontingenter
- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019 om gennemførelses-bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) 510/2014 for så vidt angår forvaltningsordningen for toldkontingenter med licenser
- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/20313 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordningen med import- og eksportlicenser og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser etc.
- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 af 18. maj 2016 om gennemførelses-bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for import- og eksportlicenser
- Meddelelse vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter (2016/C 278/03)
- Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen
- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august om gennemførelsesregler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed
- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen
- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelses-bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen
- Rådets forordning (EØF) nr. 2658/ af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif
- Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter
De nævnte forordninger skal sammenholdes med efterfølgende forordninger, der ændrer eller supplerer de oprindelige bestemmelser.
Klageprocedure
Klageadgang
I kan klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser ved licensansøgning på dette kontingent.
Klagen skal være skriftlig og angive, hvorfor og på hvilke punkter I er uenige i afgørelsen. I sender klagen til Landbrugsstyrelsen med e-mail til: projekttilskud@lbst.dk
Vi skal have modtaget jeres klage senest fire uger fra den dag, I modtog den afgørelse, I vil klage over.
Med mindre vi finder grundlag for at genoptage sagen og træffe ny afgørelse, sender vi klagen sammen med vores kommentarer videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen. Afgørelser truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ikke indbringes for anden offentlig myndighed.
Modtager vi klagen for sent, vil Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt afvise sagen.
Andre administrative forhold
Anvendelse af personoplysninger
Vi behandler jeres personoplysninger til følgende formål:
- Sagsbehandling af jeres ansøgning om støtte
Retsgrundlaget for vores behandling af jeres personoplysninger følger af:
- Databeskyttelsesforordningen, herunder navnlig artikel 6, stk. 1, litra c) og e) og artikel 10
- Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger under den Fælles Landbrugspolitik finansieret af den Europæiske Garantifond for Landbruget mv.(landbrugsstøtteloven) samt de i henhold til loven udstedte bekendtgørelser
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (1308/2013) om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (1306/2013) om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik med tilhørende supplerende gennemførelsesforordninger
- Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser
- Forvaltningslovens §§ 28 - 32
- Miljøoplysningsloven
- Offentlighedsloven
De oplysninger, som I har afgivet, da I udfyldte jeres ansøgning, vil blive brugt til at behandle jeres sag hos Landbrugsstyrelsen. Det drejer sig derfor primært om almindelige personoplysninger, som kan inddeles i følgende kategorier:
- Navn
- CVR-nr./EORI-nr.
- Adresse
- Regnskabsbilag
- Andre personoplysninger, som I selv har indsendt
Afhængig af den konkrete sag kan det til brug for behandlingen af sagen være nødvendigt at indsamle eller videregive oplysninger til en evt. tredjepart.
Landbrugsstyrelsen er tillige pålagt at udføre administrativ kontrol af de indkomne ansøgninger, herunder at sikre at de forpligtelser, der er pålagt en ansøger iht. reglerne bliver overholdt, og at der ikke sker misbrug af EU- og nationale midler.
Til brug for behandlingen af jeres sag samt udøvelsen af den administrative kontrol kan Landbrugsstyrelsen, såfremt det er relevant, videregive og/eller indsamle jeres personoplysninger blandt følgende tredjeparter:
- CVR- og/eller CHR-registret,
- Offentlige myndigheder herunder ministerier, styrelser og kommuner,
- EU-Kommissionen,
- Revisionsmyndigheder,
- Relevante private aktører, som I har et kontraktmæssigt eller andet juridisk forhold til, herunder leverandører, finansieringsselskaber, fonde.
Landbrugsstyrelsen kan offentliggøre oplysninger om udbetalt EU- og national støtte, herunder navn eller evt. firmanavn og adresse, støtteordning samt det udbetalte tilskudsbeløb.
Dette følger af artikel 111 i EU forordning 1306/2013.
I har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om jer:
- I har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om jer, samt en række yderligere oplysninger.
- I har ret til at få urigtige oplysninger om jer selv rettet.
- I har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af jeres personoplysninger begrænset. Hvis I har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med jeres samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
I særlige tilfælde har I ret til at få slettet oplysninger om jer, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
- I har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af jeres personoplysninger.
- I har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis I er utilfredse med den måde, vi behandler jeres personoplysninger på. I finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Landbrugsstyrelsen opbevarer jeres personoplysninger, så længe det er nødvendigt. Dog kan vi oplyse jer om, at vi vil lægge vægt på følgende kriterier, når vi skal fastlægge, hvor længe det er nødvendigt at opbevare jeres oplysninger:
- EU-regler, der opstiller krav om en minimumsopbevaringstid, fx 10 år i henhold til artikel 69, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008
- EU-forældelsesregler
- Nationale forældelsesregler
Landbrugsstyrelsen er dataansvarlig, og I kan kontakte Landbrugsstyrelsen, hvis I har brug for yderligere oplysninger om databehandlingen af jeres personoplysninger.
Hvis I har spørgsmål til vores behandling af jeres oplysninger, er I altid velkomne til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. I kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
E-mail: DPO@lbst.dk eller på telefon: 33 95 80 00
Kontakt
Eventuelle spørgsmål til ordningen kan rettes til licens@lbst.dk