09.4225
Import af smør til 0-told fra Island
- Beskrivelse af toldkontingent
- Ansøgningsprocedure
- Retsgrundlag
- Klageprocedure
- Andre administrative forhold
- Kontakt
Beskrivelse af toldkontingent
Kontingentbetegnelse
Kontingenttype
Import
Kontingentløbenummer
09.4225
Produktsektor
Mælk og mejeriprodukter
Varebeskrivelse på kontingentet*
"Naturligt smør"
I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.
Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.
* Uanset reglerne for fortolkning af den kombinerede nomenklatur skal ordlyden af varebeskrivelsen kun betragtes som vejledende, idet KN-koderne anvendes i forbindelse med denne præferenceordning. Hvor der er anvendt ex KN-kode, bestemmes præferenceordningen ved samtidig anvendelse af KN-koden og en tilhørende beskrivelse.
Oprindelsesland
Produkterne skal have oprindelse i Island.
Handelsaftale
I overensstemmelse med aftale mellem EU og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter, godkendt ved Rådets afgørelse (EU) 2017/1913, er der åbnet toldkontingenter for import af mejeriprodukter til Unionen.
KN-koder omfattet af kontingent
0405 10 11 | 0405 10 19 |
I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.
Forvaltningsmetode på dette kontingent
- Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)
Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.
Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.
Hvis I vil vide mere om hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.
Gå til den generelle import- og eksportvejledning
Toldsats inden for kontingentet
0 EUR/ton
Årlig mængde til rådighed
Toldkontingentet er på 500 ton årligt.
Toldkontingentperiode og -delperioder
Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.
Toldkontingentet er opdelt i 2 delperioder på følgende måde:
- 1. januar – 30. juni med 250 ton til rådighed
- 1. juli – 31. december med 250 ton til rådighed