09.4202

Import af tørret oksekød til 0-told fra Schweiz

Kontingentbetegnelse

Kontingenttype

Import

Kontingentløbenummer

09.4202

Produktsektor

Oksekød

Varebeskrivelse på kontingentet 

"Tørret udbenet kød: udskæringer af kød af køller af hornkvæg, der er mindst 18 måneder gammelt, uden synligt intramuskulært fedt (3-7 %) og en pH-værdi for det ferske kød mellem 5,4 og 6,0, saltet, krydret, presset, tørret udelukkende i frisk tør luft og med udvikling af ædel skimmel (mikroskopiske svampe). Færdigvaren vejer mellem 41 % og 53 % af råvarens vægt før saltning"

I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i Schweiz.

Handelsaftale

I overensstemmelse  med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, godkendt ved Rådets og Kommissionens afgørelse 2002/309/EF, Euratom af den 4. april 2002, er der åbnet toldkontingenter for import af tørret udbenet kød af hornkvæg og levende hornkvæg  til Unionen.

KN-koder omfattet af kontingent

ex 0210 20 90

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

Dette toldkontingent forvaltes i EU iht. den indgåede handelsaftale med fremlæggelse af dokumenter udstedt af myndighederne i det tredjeland, hvori varerne på kontingentet har oprindelse. 

Dette indebærer, at mængderne på kontingentet bliver fordelt iht. de regler, som det pågældende tredjeland nationalt har fastlagt for administrationen af udnyttelsen af det pågældende kontingentet.

Det er en forudsætning, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om fremlæggelse af et ægthedscertifikat for oksekød eller et IMA 1-certifikat (Inward Monitoring Arrangement) for mælk og mejeriprodukter, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark og er moms- og EORI-registreret, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.

Hvis I vil vide mere om, hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.

Gå til den generelle import- og eksportvejledning

Toldsats inden for kontingentet

0 EUR/ton

Årlig mængde til rådighed

Toldkontingentet er 1 200 ton årligt.

Toldkontingentperiode og -delperioder

Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.

Toldkontingentet er ikke opdelt i delperioder, dvs.: 

  • 1. januar – 31. december med hele mængden til rådighed