09.4148

Import af afskallet ris til nedsat told fra andre lande end Storbritannien

Kontingentbetegnelse

Kontingenttype

Import                                                                                  

Kontingentløbenummer

09.4148

Produktsektor

Ris

Varebeskrivelse på kontingentet 

"Afskallet ris"  

I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i andre tredjelande end Storbritannien.

Handelsaftale

I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (GATT) i 1994, og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF, ændret ved Rådets afgørelse 96/317/EF, er der åbnet toldkontingenter for import af ris, afskallet ris og brudris.

KN-koder omfattet af kontingent

1006 20 11
1006 20 13
1006 20 15

1006 20 17
1006 20 92
1006 20 94

1006 20 96
1006 20 98

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

  • Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)

Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.

Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.

Hvis I vil vide mere om hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.

Gå til den generelle import- og eksportvejledning

Toldsatser inden for kontingentet

Fast værditold på 15 %

Årlig mængde til rådighed

Toldkontingentet er 1 416 ton årligt.

Toldkontingentperiode og -delperioder

Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.

Toldkontingentet er opdelt i 3 delperioder på følgende måde: 

  • 1. januar – 30. juni med hele mængden til rådighed
  • 1. juli – 30. september med de eventuelle ikke-udnyttede mængder fra den foregående delperiode
  • 1. oktober – 31. december med de eventuelle ikke-udnyttede mængder fra de foregående delperioder