09.4129
Import af sleben eller delvis sleben ris til 0-told med eksportcertifikat fra Australien
- Beskrivelse af toldkontingent
- Ansøgningsprocedure
- Retsgrundlag
- Klageprocedure
- Andre administrative forhold
- Kontakt
Beskrivelse af toldkontingent
Kontingentbetegnelse
Kontingenttype
Import
Kontingentløbenummer
09.4129
Produktsektor
Ris
Varebeskrivelse på kontingentet
"Sleben ris eller delvis sleben ris"
I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.
Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.
Oprindelsesland
Produkterne skal have oprindelse i Australien.
Handelsaftale
I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (GATT) i 1994, og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF, ændret ved Rådets afgørelse 96/317/EF, er der åbnet toldkontingenter for import af ris, afskallet ris og brudris.
KN-koder omfattet af kontingent
1006 30 21 | 1006 30 46 | 1006 30 92 |
I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.
Forvaltningsmetode på dette kontingent
- Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)
Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.
Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.
Hvis I vil vide mere om hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.
Gå til den generelle import- og eksportvejledning
Toldsatser inden for kontingentet
0 EUR/ton
Årlig mængde til rådighed
Fra og med 25. januar 2022 er mængden for toldkontingentåret 240 ton årligt.
Toldkontingentperiode og -delperioder
Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.
Toldkontingentet er opdelt i 1 delperiode på følgende måde:
- 1. januar – 30. september med hele mængden til rådighed