09.4069
Import af fjerkrækød til nedsat told fra andre lande end Storbritannien
- Beskrivelse af toldkontingent
- Ansøgningsprocedure
- Retsgrundlag
- Klageprocedure
- Andre administrative forhold
- Kontakt
Beskrivelse af toldkontingent
Kontingentbetegnelse
Kontingenttype
Import
Kontingentløbenummer
09.4069
Produktsektor
Fjerkrækød
Varebeskrivelse på kontingentet
"Fjerkrækød"
I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.
Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.
Oprindelsesland
Produkterne skal have oprindelse i andre tredjelande end Storbritannien.
Handelsaftale
I overensstemmelse med de indrømmelser Det Europæiske Fællesskab har givet i de multilaterale forhandlinger ledet af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i Uruguay-rundens regi (1986-1994) og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994, åbnes en række toldkontingenter for import af fjerkrækød til EU.
KN-koder omfattet af kontingent
0207 14 10
I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet, i licensansøgningens rubrik 16.
Forvaltningsmetode på dette kontingent
- Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)
Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.
Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, se de pågældende afsnit herom.
Hvis I vil vide mere om, hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.
Gå til den generelle import- og eksportvejledning
Toldsats inden for kontingentet
795 EUR/ton
Årlig mængde til rådighed
Toldkontingentet er 2 427 ton årligt.
Toldkontingentperiode og -delperioder
Toldkontingentåret løber fra 1. juli – 30. juni det følgende år.
Toldkontingentet er opdelt i 4 delperioder på følgende måde:
- 1. juli – 30. september med 606,75 ton til rådighed
- 1. oktober – 31. december med 606,75 ton til rådighed
- 1. januar – 31. marts med 606,75 ton til rådighed
- 1. april – 30. juni med 606,75 ton til rådighed