09.4004

Import af bøffelkød til nedsat told fra Argentina

Kontingentbetegnelse

Kontingenttype

Import

Kontingentløbenummer

09.4004

Produktsektor

Oksekød

Varebeskrivelse på kontingentet 

"Udbenet bøffelkød, fersk, kølet eller frosset"

Frosset bøffelkød er kød, der er frosset til en indre temperatur på -12 gr. C eller derunder, når kødet føres ind på EU's toldområde.

I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i Argentina.

Handelsaftale

I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne ifm. art. XXIV, stk. 6, er der åbnet toldkontingenter for import af fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet og bøffelkød til EU.

KN-koder omfattet af kontingent

ex 0201 30 00

ex 0202 30 90

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

Dette toldkontingent forvaltes i EU iht. den indgåede handelsaftale med fremlæggelse af dokumenter udstedt af myndighederne i det tredjeland, hvori varerne på kontingentet har oprindelse. 

Dette indebærer, at mængderne på kontingentet bliver fordelt iht. de regler, som det pågældende tredjeland nationalt har fastlagt for administrationen af udnyttelsen af det pågældende kontingentet.

Det er en forudsætning, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om fremlæggelse af et ægthedscertifikat for oksekød eller et IMA 1-certifikat (Inward Monitoring Arrangement) for mælk og mejeriprodukter, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark og er moms- og EORI-registreret, se de pågældende afsnit herom.

Hvis I vil vide mere om, hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.

Gå til den generelle import- og eksportvejledning

Toldsats inden for kontingentet

Fast værditold på 20 %

Årlig mængde til rådighed

Toldkontingentet er 200 ton udtrykt i vægt af udbenet kød årligt.

Toldkontingentperiode og -delperioder

Toldkontingentåret løber fra 1. juli – 30. juni det følgende år.

Toldkontingentet er ikke opdelt i delperioder, dvs.: 

  • 1. juli – 30. juni med hele mængden til rådighed