09.4003

Import af frosset oksekød til nedsat told fra andre lande end Storbritannien

Kontingentbetegnelse

Kontingenttype

Import

Kontingentløbenummer

09.4003

Produktsektor

Oksekød

Varebeskrivelse på kontingentet 

"Frosset oksekød af hornkvæg"

Frosset oksekød er kød, der er frosset til en indre temperatur på -12 gr. C eller derunder, når kødet føres ind på EU's toldområde.

I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i andre tredjelande end Storbritannien.

Handelsaftale

I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet som resultat af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-runden (1986-1994) inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), godkendt ved afgørelse 94/800/EF, er der åbnet toldkontingenter for import af frosset oksekød til EU.

KN-koder omfattet af kontingent

0202 10 00
0202 20 10
0202 20 30

0202 20 50
0202 20 90
0202 30 10

0202 30 50
0202 30 90
0206 29 91

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Det bemærkes, at 100 kg ikke-udbenet kød svarer til 77 kg udbenet kød.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

  • Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)

Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.

Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, se de pågældende afsnit herom.

Hvis I vil vide mere om, hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.

Gå til den generelle import- og eksportvejledning

Toldsats inden for kontingentet

Fast værditold på 20 %

Årlig mængde til rådighed

Toldkontingentet er 43 732 ton udbenet kød årligt.

Toldkontingentperiode og -delperioder

Toldkontingentåret løber fra 1. juli – 30. juni det følgende år.

Toldkontingentet er ikke opdelt i delperioder, dvs.: 

  • 1. juli – 30. juni er hele mængden til rådighed