09.4002
Import af oksekød af høj kvalitet til nedsat eller 0-told fra USA og Canada
- Beskrivelse af toldkontingent
- Ansøgningsprocedure
- Retsgrundlag
- Klageprocedure
- Andre administrative forhold
- Kontakt
Beskrivelse af toldkontingent
Kontingentbetegnelse
Kontingenttype
Import
Kontingentløbenummer
09.4002
Produktsektor
Oksekød
Varebeskrivelse på kontingentet
"Fersk, kølet eller frosset kød af hornkvæg af høj kvalitet, der opfylder følgende definition:
"Slagtekroppe eller udskæringer af hornkvæg, der er under 30 måneder gammelt og i mindst 100 dage har fået et afbalanceret kraftfoder med høj energi, der indeholder mindst 70 % korn, og hvor de daglige rationer, har været på mindst 20 pund. Kød mærket "choice" eller "prime" ifølge United States Department of Agriculture (USDA)-norm falder automatisk ind under denne definition. Kød, der er klassificeret i "Canada A", "Canada AA", "Canada AAA", "Canada Choice" og "Canada Prime", "A1", "A2", "A3" og "A4" ifølge det canadiske fødevareinspektionsagenturs normer, svarer til denne definition"
Frosset oksekød er kød, der er frosset til en indre temperatur på -12 gr. C eller derunder, når kødet føres ind på EU's toldområde.
Udskæringerne mærkes i overensstemmelse med art. 13 i forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.
Angivelsen "Oksekød af høj kvalitet" (High Quality Beef) kan anføres på mærkningen.
I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen på licensansøgningens rubrik 15.
Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.
Oprindelsesland
Produkterne skal have oprindelse i USA eller Canada.
Handelsaftale
I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne ifm. art. XXIV, stk. 6, er der åbnet toldkontingenter for import af fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet og bøffelkød til EU.
KN-koder omfattet af kontingent
ex 0201 10 00 | ex 0202 10 00 | ex 0202 30 50 |
I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.
Forvaltningsmetode på dette kontingent
- Samtidig behandling (lige behandling af ansøgerne)
Ved samtidig behandling bliver alle ansøgere om licens på et toldkontingent behandlet lige. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.
Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.
Hvis I vil vide mere om hvilke forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter, se den generelle import- og eksportvejledning.
Gå til den generelle import- og eksportvejledning
Toldsatser inden for kontingentet
20 % værditold for produkter fra USA og 0 EUR/ton for produkter fra Canada
Årlig mængde til rådighed
Toldkontingentet er 10 500ton produktvægt årligt.
Toldkontingentperiode og -delperioder
Toldkontingentåret løber fra 1. juli – 30. juni det følgende år.
Toldkontingentet er opdelt i 12 delperioder på følgende måde:
- 1. juli – 31. juli med 956,75 ton til rådighed
- 1. august – 31. august med 956,75 ton til rådighed
- 1. september – 30. september med 956,75 ton til rådighed
- 1. oktober – 31. oktober med 956,75 ton til rådighed
- 1. november – 30. november med 956,75 ton til rådighed
- 1. december – 31. december med 956,75 ton til rådighed
- 1. januar – 31. januar med 956,75 ton til rådighed
- 1. februar – 28./29. februar med 956,75 ton til rådighed
- 1. marts – 31. marts med 956,75 ton til rådighed
- 1. april – 30. april med 956,75 ton til rådighed
- 1. maj – 31. maj med 956,75 ton til rådighed
- 1. juni – 30. juni med 956,75 ton til rådighed