Fagudvalget for sortsafprøvning
Udvalget består af 9 medlemmer, der er udnævnt af Landbrugsstyrelsen for en 3-årig periode.
Fagudvalget afgiver udtalelser til Plantenyhedsnævnet i forelagte sager om sorter, der anmeldes til optagelse i Plantenyhedsregistret. TystofteFonden meddeler udtalelserne til alle anmeldere af behandlede sorter. Eventuelle indsigelser, der modtages inden en given tidsfrist, forelægges for fagudvalget, før endelige udtalelser afgives til nævnet.
Fagudvalget afgiver endvidere udtalelse til TystofteFonden om sorter, der anmeldes til optagelse, forlængelse eller sletning på sortsliste, samt bistår TystofteFonden og Landbrugsstyrelsen med rådgivning om tilrettelæggelse og udførelse af sortsprøvning.