Særlige levesteder for bilag IV-arter

Formålet med ordningen er at sikre eller forbedre levesteder for arter på Habitatdirektivets bilag IV.  De tilsagnsberettigede projekttyper har til formål at tilgodese markfirben, birkemus og padder på EU’s habitatdirektiv bilag IV.

Hvem kan søge?

Private lodsejere, foreninger, private virksomheder, fonde, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber.

Staten kan ikke søge om tilsagn om tilskud.

Hvad giver vi tilskud til?

Levesteder

Der kan søges om tilsagn om tilskud til etablering af følgende levesteder:

  • etablering af søer
  • oprensning af søer
  • reetablering af stendiger
  • etablering af jorddiger
  • etablering af stendynger

Det er muligt at søge om tilskud til flere levesteder.

Du kan søge om tilskud til løn til tilsagnshavers personale, køb af materiel og anlægsarbejder - herunder entreprenørydelser og konsulentbistand.

Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relateret til gennemførelsen af projektet.  

Etablering af søer

Søen skal være mellem 100-1000 m2. Søen skal ligge inden for udbredelse eller forekomst af springfrø, klokkefrø, spidssnudet frø, løvfrø, løgfrø, stor vandsalamander, grønbroget tudse eller strandtudse.

Oprensning af sø

Søen skal være mellem 100-1000 m2 (efter søen er oprenset). Søen skal ligge inden for udbredelse eller forekomst af springfrø, klokkefrø, spidssnudet frø, løvfrø, løgfrø, stor vandsalamander, grønbroget tudse eller strandtudse.

Du skal i ansøgningen vedlægge et billede af den sø du ønsker oprenset.

Reetablering af stendige

Stendiget skal ligge inden for udbredelse eller forekomst af markfirben.

Du skal i ansøgningen vedlægge et billede af det stendige du ønsker at reetablere.

Etablering af jorddige

Jorddiget skal etableres med en højde på minimum 1 meter, således at jorddiget bevarer en højde på 0,5 – 0,75 meter, når jorden har sat sig. Jorddiget skal ligge inden for udbredelse eller forekomst af birkemus eller markfirben.

Etablering af stendynge

Stendyngen skal etableres med en højde på minimum 1 meter. Stendyngen skal ligge inden for udbredelse eller forekomst af markfirben, springfrø, klokkefrø, spidssnudet frø, løvfrø, løgfrø, stor vandsalamander, grønbroget tudse eller strandtudse.

Hvor meget kan du få i tilskud?

Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre følgende af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet:

  • For udvalgte projekttyper kan du få tilskud, der dækker op til 100 procent af dine udgifter, som er direkte relateret til projektet. 
  • For andre projekttyper kan du få tilskud efter fastsatte maksimalpriser, som vil fremgå af bekendtgørelsen.

Du skal være opmærksom på, at beløbet er skattepligtigt.

Hvilke forpligtigelser og kriterier er der for tilskuddet?

For at få tilskud skal du opfylde en række betingelser. Du skal blandt andet leve op til de krav, de offentlige myndigheder stiller. Projekterne skal gennemføres efter gældende lovgivning, og som tilsagnshaver skal du indhente alle nødvendige tilladelser.

Tilskud dækker kun godkendte udgifter

Vær opmærksom på, at du kun kan få tilskud til at dække udgifter, som du på forhånd har søgt om i din ansøgning. Du kan se, hvilke udgifter du kan få dækket i det tilsagn, som vi sender til dig, hvis din ansøgning bliver godkendt.

Husk, at du i skemaet blandt andet skal beskrive og begrunde den løsning, du har søgt om tilskud til. Det skal være til en rimelig pris og holde i mindst fem år fra projektets start.

Ansøgningen skal indeholde to tilbud

Det skal være muligt for os at vurdere, om dit valg af materialer eller metode er velbegrundet, og at der ikke findes billigere løsninger. Du skal indhente og vedhæfte mindst to tilbud på at få udført projektet. 

For projekttypen etablering af sø er det ikke nødvendigt at indhente to tilbud.

Landbrugsstyrelsen sætter en frist for projektet

Hvis din ansøgning bliver godkendt, sender vi dig et tilsagn, som er din dokumentation for, at du kan gå i gang med at gennemføre projektet og få dækket dine udgifter.

I tilsagnet sætter vi en frist for, hvornår projektet skal være færdigt. Hvis du ikke kan nå at blive færdig med etableringen af projektet inden den fastsatte frist, skal du bede om udsættelse senest ti dage før, at fristen udløber.  

Udbetaling

Pengene til projektet bliver først udbetalt, når projektet står færdigt. Det er ikke muligt at indsende en rateudbetalingsanmodning.

Når projektet er færdigt, skal du indsende et særligt skema til anmodning om udbetaling.

Foruden udbetalingsanmodningen skal du vedhæfte: 

  • opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter
  • dokumentation for, at alle tilskudsberettigede udgifter er afholdt
  • dokumentation for, at alle tilskudsberettigede udgifter er betalt
  • hvis der er krav om opsætning af skilt, skal du sende et foto af skiltet/plakaten/tavlen/pladen, der viser hvad der står på skiltet, og hvor skiltet er placeret.
  • projektrapport

Når du har fået tilskud til projekter, har du ansvar for at opretholde projektet i fem år.

Udbetalingsanmodningerne skal være tilgængelige

Du skal sørge for, at udbetalingsanmodninger med dine originale regnskabsbilag er tilgængelige i mindst fem et halvt år fra datoen for slutudbetalingen. 

Kontrol myndighederne skal have adgang

Som tilsagnshaver skal du sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til projektarealerne i forbindelse med kontrol.

Særligt om skiltning

Læs mere om synliggørelse af tilskud

Hvad er formålet med ordningen?

Formålet med tilskud til ordningen Særlige levesteder for bilag IV arter, er at opretholde og lave nye levesteder for arter på Habitatdirektivets bilag IV.

Ordningen skal forbedre arternes levevilkår og spredningsmuligheder ved at opretholde og lave nye levesteder. De tilsagnsberettigede indsatsområder har til formål at tilgodese markfirben, birkemus og padder på EU’s habitatdirektiv bilag IV.

Hvad siger loven?

Lovgrundlaget for tilskudsordningen findes henholdsvis på: 

EUR-lex

Retsinfo.dk

Danske forskrifter:

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter

Om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Lov nr. 1360 af 16. december 2016 


EU-forskrifter:

Rådets forordning nr. 1303/2013 om om fælles bestemmelser for den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.

Kommisionsforordninger:

Kommissions forordning (EF) 65/2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

Kommissions gennemførelsesforordning (EU) 808/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings – og kontrolsystem, sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Kort over forekomst, udbredelse og biogeografiske regioner

Her kan du læse om kortene over Bilag IV-arternes forekomst og udbredelse samt de biogeografiske regioner.

Når du søger om tilskud til etablering af et levested under denne ordning, skal du orientere dig i de forskellige kortlag, for at finde ud af, om dit projekt er tilskudsberettiget og hvor højt det vil blive prioriteret.

Du kan via følgende links tilgå data på to forskellige måder

Læs mere om kortene

Der er to kortlag for hver art. Derudover er der et kortlag, som viser grænsen mellem de to biogeografiske regioner, som Danmark er omfattet af.

Hver type af indsats er målrettet bestemte arter, fx er etablering af jorddige målrettet birkemus og markfirben.

På kortene kan du se, hvor dit projekt ligger i forhold til de forskellige arter, og dermed også hvilke indsatser du kan søge om tilskud til. Dit projekt er kun tilskudsberettiget, hvis indsatserne i dit projekt ligger inden for kortlægningen af de arter, som indsatserne er målrettet til.  

Du kan i vejledningen læse mere om, hvilke arter der hører til de forskellige indsatser.

Det kan være, at dit projekt ligger inden for kortlægningen af flere forskellige arter. Her skal du være opmærksom på, at du i ansøgningsskemaet kun kan vælge én art pr. indsats, og det kan derfor være, at du skal vælge, hvilken art dit projekt anlægges til. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at arterne er rangeret, fx bliver jorddiger, der anlægges til birkemus prioriteret højere end jorddiger, der anlægges til markfirben.

Du kan i vejledningen læse mere om, hvordan arterne er rangeret.

Du finder desuden et kortlag, der viser grænsen mellem de to biogeografiske regioner atlantisk region og kontinental region. Det skyldes, at arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander prioriteres forskelligt i de to regioner.

Visning på kort

Hvert kort viser områder med forekomst og områder med udbredelse. De mørkegrønne områder viser arternes forekomst i Danmark. De lysegrønne områder viser arternes udbredelse i Danmark. Forekomst betyder, at arten er registreret og derfor med sikkerhed forekommer på nuværende tidspunkt i området. Udbredelse betyder, at arten ikke er registreret i området, men pga. artens spredningsevne, kan arten forventes at forekomme/sprede sig hertil i fremtiden.

Dit projekt bliver prioriteret højere, hvis det ligger inden for området med forekomst af arten end hvis det ligger inden for artens udbredelse. Du kan derfor gennem kortlagene få en idé om, hvor højt dit projekt vil blive prioriteret.

Du ser grænsen mellem de to biogeografiske regioner på Visning på kort ved at slå kortlaget "kontinental" til. Den kontinentale region vises med brun farve og den resterende del af kortet er den atlantiske region.

Download af GIS filer

Du kan også downloade kortlagene som shape file. Når du har downloadet dem, er det vigtigt at sortere på attributten ”Kat_1”, som fortæller om der er tale om områder med forekomst eller udbredelse.

Hvem har leveret kortene

DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet har leveret data til kortene, som er udarbejdet i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA (National Overvågning af Vand og Natur). Landbrugsstyrelsen fremstiller kortene til administration af ordningen.

Kontakt

Landbrugsstyrelsen
Tilskud & Sagsbehandling
Projekttilskud
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: projekttilskud@lbst.dk
Læs mere om enheden Projekttilskud