Tilskud til investeringer i nye teknologier på økologiske bedrifter
Tilskudsordningen er en del af regeringens Fødevare- og landbrugspakke. Ordningen skal medvirke til at forøge den økologiske produktion inden for disse seks indsatsområder:
- Svin
- Kvæg
- Frugt, bær og grønt
- Planteavl
- Æg og fjerkræ
- Får og geder.
Har du nogle specifikke spørgsmål til ordningen, kan du finde mange af svarene her på siden, i vejledningen under fanen ”Skema og vejledning”. Mangler du alligevel svar på dit spørgsmål, kan du sende dem til os på projekttilskud@lbst.dk.
Denne ordning er del af danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU.
Om tilskuddet
Hvem kan søge?
Du kan søge om tilskud, hvis du er økologisk jordbruger, og du ejer eller forpagter en primær jordbrugsproduktion, eller hvis du har indsendt en ansøgning om autorisation som økolog.
Investeringstilskud til ejere og forpagtere
Du kan kun få tilskud til investering, hvis du er ejer og forpagter af en økologisk jordbrugsbedrift. Du skal desuden være autoriseret økolog på udbetalingstidspunktet.
Det er et krav, at der på den økologiske jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages, skal der være et årligt arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer.
Projektet skal gennemføres på din egen eller din forpagtede bedrift. Og som tilsagnshaver er du ansvarlig for, at projektet bliver gennemført.
Hvad giver vi tilskud til?
Der kan under denne ordning gives tilskud til projekter, hvor der investeres i teknologier på økologiske bedrifter. Du kan søge om forskellige teknologier til de seks forskellige indsatsområder, og de teknologier der er tilskudsberettigede fremgår af den udtømmende teknologiliste.
Du kan finde teknologilisten under ”Skema og vejledning”, ”Ansøg om støtte”.
De tilskudsberettigede udgifter til et projekt, kan således omfatte:
- Indkøb af teknologi (udstyr og materialer) (bruttoudgifter)
- Installering og montering af udstyr
- Ekstern konsulentbistand, dog alene i forbindelse med bistand til selve projektet, og ikke til udarbejdelse af ansøgning. Ekstern konsulentbistand kan dog maksimalt udgøre 15 pct. til en max timepris på 1.200 kr. (se vejledningen)
- Andre udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Det er dog en forudsætning, at udgifterne kan relateres direkte til projektet, og at de er nødvendige for gennemførelsen af projektet. Udgifterne skal endvidere stå i et rimeligt forhold til den ydelse og nytte, udgiften bidrager med til projektet
Der ydes ikke tilskud til investeringer i teknologier, der er tilskudsberettigede under Biogasordningen, jf. bekendtgørelse om tilskud til investeringer i anlæg til fremstilling af biogas. Det gælder f.eks. investeringer i lagerkapacitet og investeringer i teknologier til forbehandling af biomasse på biogasanlæg.
Hvor meget kan du få i tilskud?
Der kan ydes tilskud på 40 procent af de tilskudsberettigede udgifter.
De samlede tilskudsberettigede investeringsudgifter skal mindst udgøre 100.000 kr. Tilskuddet kan højst beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5,5 millioner kr. pr. CVR-registrerede primære økologiske jordbrugsbedrift.
En ansøger kan således maksimalt opnå tilskud på 2,2 millioner kroner pr. ansøgningsrunde.
Hvilke forpligtigelser og kriterier er der for tilskuddet?
Landbrugsstyrelsen udvælger de projekter, der giver størst effekt, uanset om der ikke er søgt om flere penge, end der er afsat til ordningen. Ved prioritering af projekterne lægger vi vægt på den økonomiske effekt af den ansøgte teknologi (jf. teknologiliste).
Hvis vi beslutter, at der skal gives tilsagn om tilskud til et projekt, modtager du et tilsagnsbrev med et budget over godkendte tilskudsberettigede udgifter fra os. I tilsagnsbrevet vil der være anført en række betingelser, som skal være opfyldt, for at tilskuddet kan udbetales.
Ønsker du som tilsagnshaver at ændre eller overdrage projektet efter tilsagnet er givet, skal du ansøge Landbrugsstyrelsen, før ændringen iværksættes (se mere i vejledningen).
Ansøgninger om projektændringer skal sendes via Tast selv. I Tast selv skal du finde dit seneste indsendte ansøgningsskema, oprette en kopi og rette i denne. Overdragelse skal søges på et specielt skema, der skal indsendes pr. e-mail.
Hvad er formålet med ordningen?
Tilskudsordningen er en del af regeringens Økologiske Handlingsplan. Ordningen skal medvirke til at udvide det økologiske areal og forøge den økologiske produktion inden for disse seks indsatsområder:
- Svin
- Kvæg
- Frugt, bær og grønt
- Planteavl
- Æg og fjerkræ
- Får og geder.
Hvad siger loven?
Danske regler (love og bekendtgørelser)
Bekendtgørelse nr. 1284 af 3. november 2016 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter.
(Denne bekendtgørelse ophæver bekendtgørelse nr. 1263 af 28. oktober 2016. Der er foretaget ændringer til § 19, stk.1, samt til Bilag 1, teknologi 1.2.)
Lov om landdistriktsfonden, lov nr. 1360 af 16. december 2014 med senere ændringer.
EU-regler (forordninger)
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
- Kommissionens Delegerede Forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
- Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Vejledning
Vejledning om økologisk investeringsstøtte 2016 version 2.0
Du kan søge om tilskud til de teknologier, der fremgår af den udtømmende teknologiliste.
Teknologiliste med præciseret kategorisering af enheder
Den faglige rapport fra DCA med en uddybende beskrivelse af teknologierne på listen (OBS: Rapporten er blevet opdateret den 17. november 2016)
Vejledning om udbetaling af tilskud, 1. juli 2017 (Den tidligere udbetalingsvejledning findes i Arkiv neden for).
Vær opmærksom på, om du får tilskud er under Landdistriktsprogrammet eller Landbrugsreformen 2023.
Kontakt
Landbrugsstyrelsen
Tilskud & Sagsbehandling
Projekttilskud
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: projekttilskud@lbst.dk
Læs mere om enheden Projekttilskud