Økologifremme
Økologifremmeordningen giver mulighed for at søge om tilskud til projekter om videnoverførsel indenfor jordbrugs- og fødevaresektoren.
Formålet med tilskudsordningen er at fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer gennem kompetenceudvikling af personer inden for foodservice, der er en særlig målgruppe inden for fødevaresektoren. Kompetenceudviklingen har til hensigt at opkvalificere de deltagende personers viden om økologi, konkret i forbindelse med omstilling af offentlige og private køkkener til økologi.
Denne ordning er del af danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU.
Om tilskuddet
Hvem kan søge?
Virksomheder, organisationer, foreninger og selvejende uddannelsesinstitutioner, der udbyder aktiviteter til videnoverførsel kan søge om tilskud.
Hvad giver vi tilskud til?
Vi giver tilskud til projekter, der fremmer produktion og afsætning af økologiske fødevarer gennem kompetenceudvikling af personer inden for jordbrugs- og fødevaresektoren.
Projekter om videnoverførsel
Et projekt om videnoverførsel omfatter aktiviteter til forberedelse og gennemførelse af kompetenceudvikling af personer inden for målgruppen foodservice, der er en særlig målgruppe inden for fødevaresektoren. Foodservice dækker over offentlige og professionelle private køkkener.
Aktiviteterne skal have til hensigt at opkvalificere de deltagende personers viden om økologi. Deltagerne skal være køkkenpersonale i enten et offentligt eller et privat køkken. Der må ikke være deltagere fra både offentlige og private køkkener på samme projekt.
Hvor meget kan du få i tilskud?
Det samlede offentlige tilskud afhænger af, hvem projektets målgruppe er.
For projekter, der har offentlige køkkener som målgruppe, kan det samlede, offentlige tilskud udgøre 100 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet. Vi kan I så fald give tilsagn om tilskud på 100 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.
Hvis målgruppen derimod er private køkkener, kan det samlede, offentlige tilskud til projektet ikke udgøre mere end 60 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet. Det skyldes, at disse projekter er underlagt statsstøttereglerne. Vi kan i dette tilfælde give tilsagn om tilskud på 60 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.
Hvilke forpligtigelser og betingelser er der for tilskuddet?
Et projekt om videnoverførsel skal have tilskudsberettigede udgifter for mindst 100.000 kr.
Projektet skal enten vedrøre offentlige køkkener eller private køkkener inden for foodservice. For projekter, der vedrører private køkkener, skal de deltagende virksomheder være en mikrovirksomhed, en lille eller en mellemstor virksomhed beliggende i et landdistrikt.
Der skal foreligge dokumentation for, at de deltagende køkkener er omfattet af målgruppen foodservice som defineret i bekendtgørelsen.
Inden for målgruppen foodservice må køkkenpersonale i offentlige og private køkkener, som har en relevant arbejdsfunktionskode deltage. Arbejdsfunktionskoderne udmeldes på hjemmesiden i forbindelse med åbningen af ordningen.
Projektet skal gennemføres som et samarbejde mellem mindst to aktører.
Hvad er formålet med ordningen
Formålet med tilskudsordningen er at fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer.
Hvad siger loven?
Lovgrundlaget for Økologifremmeordningen finder du på Retsinformations hjemmeside og på EUR-lex (som er en del af EU's hjemmeside):
Danske regler for ansøgningsrunden i 2015
- Lov om landdistriktsfonden, lov nr. 1360 af 16. december 2014.
- Bekendtgørelse nr. 1366 af 1. december 2015 om tilskud til fremme og afsætning af økologiske fødevarer.
EU-regler for ansøgningsrunden i 2015
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
- Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter.
- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
- Rådets forordning nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.
- Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
- Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings – og kontrolsystem, sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
Danske regler for ansøgningsrunden i 2014
EU-regler for ansøgningsrunden i 2014
- Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20.september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
- Kommissionens forordning nr. 65/2011 af 27.januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1698/2005, for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne
Vejledning
Vejledning ansøgningsrunde 2015
Vejledning tidligere ansøgningsrunde
Vejledning - Økologifremmeordningen (maj 2014)
Vejledning om udbetaling
Vejledning om udbetaling af tilskud, 1. juli 2017 (Den tidligere udbetalingsvejledning findes i Arkiv neden for).
Kontakt
Landbrugsstyrelsen
Tilskud & Sagsbehandling
Projekttilskud
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: projekttilskud@lbst.dk
Læs mere om enheden Projekttilskud