Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ)

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger giver tilskud mhp. at beskytte miljø og natur i særligt følsomme landbrugsområder fx ved drift af vådområder.

Du kan søge om udbetaling af tilskud til eksisterende 20-årige Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger).

Bemærk, at de sidste tilsagn for ordningerne Udtagning af græs udenfor omdriften (tilsagnstype 8) og Ændret afvanding (tilsagnstype 9) er udløbet 31. august 2023. 

Du kan ikke søge om nye 20-årige tilsagn om tilskud til Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger).

Denne ordning er en del af det danske Landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne.

Hvem kan søge?

Ejere og forpagtere af en jordbrugsbedrift i særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) kunne frem til 2008 søge om tilsagn om tilskud under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger).

Du kan nu søge om udbetaling af tilskud til eksisterende tilsagn, der blev givet i perioden frem til 2008.

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

Der udbetales fortsat tilskud til enkelte af de 10 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) tilsagnstyper, der er listet nedenfor.

I skemaet kan du se hvornår tilsagnet blev indgået for de enkelte ordninger:

Ordning

type

indgået år

Nedsættelse af kvælstoftilførslen, 10 år (alle tilsagn er udløbet)

1

1997-2003

Miljøvenlig drift af græs, 20 år (alle tilsagn er udløbet)

4

1997-2002

Pleje med afgræsning, rydning eller høslæt, 20 år (alle tilsagn er udløbet)

5

1997-2002

Udtagning af agerjord, 20 år (alle tilsagn er udløbet)

7

1994-2002

Udtagning af græs, 20 år

8

1997-2003

Ændret afvanding, 20 år

9

1997-2003

Etablering af efterafgrøder, 10 år (alle tilsagn er udløbet)

10

2003

Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, 10 år (alle tilsagn er udløbet)

11

2003

Etablering af ekstensive randzoner, 10 år (alle tilsagn er udløbet)

 

12

2003

Etablering af vådområder, 20 år

13

2003-2006

Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år VMPIII

16

2006-2008

Betingelser for tilskud

Betingelserne for tilsagnet afhænger af, hvilken ordning du har tilsagn til.

Betingelser for tilsagn fremgår af dit tilsagnsbrev

For hver ordning er der de generelle betingelser, men derudover kan der for hvert tilsagn være en række specielle betingelser.

Se de generelle betingelserne for hver ordning, neden for

Krav om rådighed

  • Du skal i hele tilsagnsperioden have rådighed over tilsagnsarealerne
  • Hvis du sælger eller bortforpagter dele af eller hele din bedrift, skal du overdrage dine tilsagn til ny ejer/forpagter.

Du kan finde vejledning om producentskifte og erklæringer her.

Gå til side om producentskifte 

Amterne administrerede ordningen

  • Tilsagn kunne frem til 2007 søges til arealer, der lå i de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder), som amterne havde udpeget.
  • Tilskud under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger blev indtil 2007 administreret i amterne i samarbejde med det tidligere Direktoratet for FødevareErhverv (nu Landbrugsstyrelsen)
  • I 2007 overgik hele administrationen i forbindelse med nedlæggelsen af amterne til Direktoratet for FødevareErhverv (nu Landbrugsstyrelsen)

Etablering af vådområder, 20 år, type 13

Etablering af vådområder, 20 år,

Tilsagnstype 13, Indgået 2003 til 2006

Arealerne skal være udlagt og opretholdes som græs- eller naturareal.

Der gælder en række forbud:

  • Forbud mod omlægning
  • Forbud mod frøproduktion
    Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion.
  • Forbud mod etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift
  • Det er ikke tilladt at anvende arealerne til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som f.eks. salg af afslået plantemateriale.
  • Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider.
  • Forbud mod tilførsel af gødning bortset fra den gødning der efterlades af græssende husdyr på arealer der kan eller skal afgræsses. Husdyrgødningen afsat på arealet skal medtages i gødningsregnskabet.
  • Forbud mod vanding. Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bevanding fra eksisterende engvandingsanlæg er tilladt.

Amtet kan have sat nogle særlige betingelser vedrørende afgræsning, slæt, afpudsning, rydning, ændring af afvandingsforhold og beplantning.
Tilsagnet kan endvidere indeholde et eller flere ekstra betingelser som ansøger ”kan” vælge at opfylde.

Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år VMPIII, type 16

Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år, under VMPIII.

Tilsagnstype 16 - indgået 2006 til 2008

  • Ordningen tilsagn om tilskud til Miljøvenlig drift af vådområder blev meddelt i i henhold til Landdistriktsprogrammer 2000-2006
  • Ordningen blev med den nye Landdistriktsprogram i 2007 afløst af ordningen tilsagn om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder, 20 år, VMPIII (tilsagnstype 50 og 51).

Tilskuddets størrelse

Tilskuddets størrelse fremgår af dit tilsagn.

Størrelsen på tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger afhænger af størrelsen på markerne, der indgår i aftalen.

Formål med tilskuddet

Formålet med at give tilskud er at beskytte miljø og natur i særligt følsomme landbrugsområder. Dette skal ske ved at:

  • nedsætte udvaskningen af kvælstof
  • fremme miljøvenlig ekstensivering af landbruget
  • anvende miljøplanlægning i jordbrugsdriften
  • beskytte vandløb og søer mod forurening med pesticider
  • påvirke ressourcerne af grundvand mindst muligt.

Ordningen er en del af Landdistriktsprogrammet, hvor det overordnede formål er at fremme en bæredygtig og sammenhængende udvikling i landdistrikterne.

Desuden er formålet at udvikle kvaliteten af produktionen inden for land- og skovbrug og samtidig tage øget hensyn til miljø, økologi og dyrevelfærd.

Hvad siger loven?

Landdistriktsprogram for perioden indtil 2000 og for perioden 2000 til 2006 findes hos henholdsvis EUR-lex (som er en del af EU's netsted) og på Retsinformations hjemmeside:

Der kan ikke længere søges tilskud efter disse regler. Reglerne er dog fortsat gældende for tilsagn, der udstedt i medfør af disse regler.

Hvis du skal finde de bekendtgørelser, der er gældende for dit tilsagn, skal du på side 1 i tilsagnet finde den bekendtgørelse, som tilsagnet er udstedt i medfør af.

Denne bekendtgørelse med senere ændringer er gældende for dit tilsagn. Ændringer i bekendtgørelsen, som lovgivningsmagten har vedtaget efter du er gået ind i tilsagnet, er også gældende for dig.

Danske forskrifter:

Støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)

Tilsagn givet i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 er reguleret af;

Tilsagn givet i medfør af bekendtgørelse nr. 84 af 12. februar 2004 er reguleret af;

Tilsagn givet i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003 er reguleret af;

 

EU-forskrifter:

 

Råds forordning (grundforordningen)

Kommissions forordninger