Miljøteknologi 2015 - Modernisering kvæg
Under denne ordning kunne du søge om tilskud til modernisering på bedrifter inden for kvægsektoren.
Hvis du har spørgsmål til ordningen, skal du sende dem på mail, så svarer vi hurtigst muligt. Du sender mailen til projekttilskud@lbst.dk.
Spørgsmål og svar (FAQ), der har interesse for mange ansøgere, finder du under fanen "Spørgsmål og svar", hvor du også kan se, hvornår den sidst er opdateret.
Denne ordning er del af danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU.
Om tilskuddet
Hvem kan søge?
Tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, der ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift.
På den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages, skal der være et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, opgjort efter normtimesatser.
Normarbejdskraftbehovet beregnes på grundlag af normtimesatserne, som fremgår af bilag 1 i bekendtgørelsen.
Ved en jordbrugsproduktion forstås en bedrift med produktion af primære jordbrugsprodukter, der fremgår af Traktatens bilag 1, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til første salg er omfattet af definitionen.
Det er en betingelse, at projektet gennemføres på din egen eller den forpagtede bedrift, og det er dig som tilsagnshaver, der er ansvarlig for gennemførelse af projektet.
Hvad giver vi tilskud til?
Vi kan give tilsagn om tilskud inden for følgende tre indsatsområder:
- Nybyg af staldanlæg til malkekvæg eller slagtekalve
- Tilbyg til eksisterende staldanlæg til malkekvæg eller slagtekalve
- Renovering af eksisterende staldanlæg til malkevæg eller slagtekalve.
Du skal placere dit projekt i ét af de tre indsatsområder. Et projekt kan ikke placeres i mere end ét indsatsområde. Du skal vælge det indsatsområde, som er mest dækkende for dit projekt.
Der er for de to første indsatsområder udarbejdet fire kategorier, som er:
- Basisstald
- Lovtilkøb, som ikke indgår i basisstald
- Miljø- og dyrevelfærdstilkøb
- Malkning og mælkeopbevaring
For indsatsområde tre (renoveringsprojekter) er der to kategorier:
- Basisstald
- Lovtilkøb, som ikke indgår i basisstald
Læs mere i vejledningen.
Hvor meget kan du få i tilskud?
Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre følgende af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet:
- 20 pct, hvis du søger tilskud til enten nybyg eller tilbyg til et eksisterende staldanlæg.
- 40 pct. hvis du søger tilskud til renovering af et eksisterende staldanlæg.
Landbrugsstyrelsens tilskud til projekterne finansieres delvist af EU (53 pct.) via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og delvist af nationale midler fra Fødevareministeriet (47 pct.).
Hvilke forpligtigelser og kriterier er der for tilskuddet?
Det er blandt andet en betingelse for at få tilskud, at de samlede, tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 300.000 kr. Dette gælder både på ansøgnings- og udbetalingstidspunktet.
Læs mere i vejledningen om de betingelser, der gælder for at få tilskud.
Hvad er formålet med ordningen?
Formålet med tilskud til nybyg, tilbyg og renoveringsprojekter under ordning om modernisering af kvægstalde er at fremme bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet.
Du skal allerede på ansøgningstidspunktet sandsynliggøre, at projektet vil være med til at understøtte formålet.
Prioritering af ansøgningerne
Alle projekter, som opfylder betingelserne for tilsagn og som har 5 point og positiv nutidsværdi, har fået tilsagn.
Hvad siger loven?
Lovgrundlag
Lovgrundlaget for tilskudsordningen for miljøteknologi finder du på Retsinformation og EU's hjemmeside med regler, EUR-lex.
Danske regler (bekendtgørelser):
EU-regler (forordning):
Vejledning
Her er hjælpeskema til opstilling af budget (rev. 9. april 2015)
Oversigt over, hvordan du svarer på spørgsmålene om nutidsværdi i ansøgningsskemaet
Eksempler på beregning af nutidsværdi (24-04-2015)
Vejledning om udbetaling af tilskud, 1. juli 2017 (Den tidligere udbetalingsvejledning findes i Arkiv neden for).
Kontakt
Landbrugsstyrelsen
Tilskud & Sagsbehandling
Projekttilskud
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: projekttilskud@lbst.dk
Læs mere om enheden Projekttilskud