Grøn teknologi på jordbrugsbedrifter (Miljøteknologi)
Under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Miljøteknologiordning 2014 kunne du søge tilskud til projekter, som handler om investeringer i nye grønne teknologier på jordbrugsbedrifter.
Formålet er at reducere den primære jordbrugsproduktions miljø- og klimabelastning.
Runde 1 (forår)
I forårsrunden kunne du ansøge følgende tre indsatsområder:
- Indsatsområde 1: Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødning.
- Indsatsområde 2: Reduktion af pesticidanvendelsen.
- Indsatsområde 4: Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- eller pesticidforbruget i gartnerisektoren.
Runde 2 (efterår)
I efterårsrunden kunne du ansøge følgende to indsatsområder:
- Indsatsområde 3: Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning.
- Indsatsområde 5: Etablering af miljøvenlige produktionsanlæg med henblik på reduceret lugt, emission af klimagasser og ammoniak, vandforbrug eller næringsstoffer i henholdsvis svine- eller kvægsektoren.
Du kan finde yderligere information under fanen ”Skema og vejledning”, hvor du bl.a. kan finde vejledninger og DCA rapport.
Denne ordning er del af danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU.
Om tilskuddet
Hvem kan søge?
Ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter kan komme i betragtning til Miljøteknologiordningens investeringstilskud.
Det er en betingelse, at projektet gennemføres på ansøgerens egen eller forpagtede bedrift, og at ansøgeren er ansvarlig for at gennemføre projektet. Der skal være et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer på den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages.
Hvad giver vi tilskud til?
Under Miljøteknologiordningen kan der søges tilskud til investeringer i ny teknologi i det primære jordbrug.
For at der kan ydes tilskud, skal teknologien have en miljø- og klimaeffekt i den primære jordbrugsproduktion inden for et af de fem indsatsområder:
- Reduktion af lugtgener og emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødning.
- Reduktion af pesticidanvendelsen.
- Reduktion i tab af næringsstoffer ved fodring, omsætning af foderstoffer og brug af husdyrgødning.
- Reduktion af energiforbruget og/eller reduktion af vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren.
- Etablering af miljøvenlige produktionsanlæg til dyrehold for at reduceret lugt, emission, vandforbrug eller næringsstoffer.
Ved et investeringsprojekt forstås de samlede udgifter til indkøb og installering af en eller flere nye teknologier og tilknyttede omkostninger. De tilskudsberettigede udgifter til et projekt kan være:
-
Nyt udstyr og maskiner.
-
Installation af udstyr.
-
Konsulentbistand ved gennemførelse af investeringsprojektet, herunder udarbejdelse af slutrapport.
- Andre udgifter, som Landbrugsstyrelsen vurderer, er nødvendige for at gennemføre investeringsprojektet.
Det er en forudsætning, at udgifterne kan kobles direkte til projektet, og at de er nødvendige for at gennemføre projektet. Udgifterne skal desuden stå i et rimeligt forhold til den ydelse og nytte, som udgiften bidrager med til projektet.
Du kan læse mere om tilskudsberettigede udgifter til under fanen Vejledning.
Hvor meget kan du få i tilskud?
Tilskuddet under ordningen kan maksimalt udgøre 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.
Tilskuddet beregnes ud fra et budget for de samlede investeringsudgifter.
Tilskuddet kan udbetales som en rate- og en slutudbetaling. Der kan maksimalt udbetales to gange på hvert tilsagn. En rateudbetaling skal udgøre mindst 20 pct. og maksimalt 80 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.
Tilskuddet er skattepligtigt. Vi indberetter automatisk til Skat, hvor meget tilskud der bliver udbetalt.
Hvilke betingelser og kriterier er der for tilskuddet?
For at få tilsagn om tilskud skal investeringsprojektet handle direkte om reduktion af miljøbelastningen fra det primære jordbrug. Det vil sige, investeringer i forbindelse med forædling af produkter – f.eks. også vask og sortering – ikke er støtteberettiget.
Tilskuddet beregnes ud fra et budget for de samlede investeringsudgifter på maksimalt 5,0 mio. kr. pr. jordbrugsbedrift for indsatsområde 3, og maksimalt 12,5 mio. kr. pr. jordbrugsbedrift for indsatsområde 5.
De samlede tilskudsberettigede udgifter skal mindst udgøre:
- Indsatsområde 3: 300.000 kr.
- Indsatsområde 5: 500.000 kr, dog 100.000 kr. for visse investeringer (se vejledningen)
Kriterier for Landbrugsstyrelsens prioritering
Landbrugsstyrelsen prioriterer alle indkomne ansøgninger ud fra følgende kriterier:
-
Teknologierne skal som udgangspunkt have en reduktion af miljøbelastningen på minimum 10 pct.
-
Teknologierne prioriteres ud fra deres miljøeffekt og hvor omkostningseffektive de er.
Betingelser for udbetaling af tilskud
Hvis vi beslutter, at du får tilsagn om tilskud til dit projekt, modtager du et tilsagnsbrev fra os med et budget over de godkendte tilskudsberettigede udgifter. I tilsagnsbrevet vil der stå en række betingelser, som du skal opfylde for at få tilskuddet udbetalt, bl.a.:
- Projektet skal være afsluttet senest to år efter tilsagnsdatoen.
-
De nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder som f.eks. byggetilladelser og miljøgodkendelser skal være opnået på udbetalingstidspunktet.
-
Projektet og de investeringer, der er ydet tilskud til, skal opretholdes af tilsagnshaver i fem år fra slutudbetaling af tilskuddet.
Der kan som hovedregel ikke foretages ændringer i projektet. Ønsker du alligevel at ændre i projektet i løbet af projektperioden, skal du ansøge om det hos Landbrugsstyrelsen, før ændringen iværksættes.
Hvad er formålet med ordningen?
For at opnå den størst mulige effekt med ordningen er der fokuseret på fem indsatsområder fastlagt i Grøn Vækst.
- Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktionen
- Reduktion af pesticidanvendelsen
- Reduktion af tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning
- Reduktion af energiforbruget respektive reduktion af vand-, næringsstof og pesticidforbruget i gartnerisektoren
- Etablering af miljøvenlige produktionsanlæg til dyrehold.
De samlede tilskudsberettigede udgifter til projektet kan maksimalt udgøre 5 mio. kr., for indsatsområde 5 maksimalt 12,5 mio. kr., og skal mindst udgøre 300.000 kr., for indsatsområde 5 mindst 500.000 kr. Dog er der visse undtagelser for denne regel, som det fremgår af vejledningen til ordningen.
Tilskuddet udgør som udgangspunkt 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.
Til brug for prioriteringen af ansøgningerne har Fødevareministeriet bedt DCA om at udarbejde en oversigt over effekt, omkostningseffektivitet og udbredelse af en række teknologier. Oversigten findes under fanen "Skema, vejledning og teknologioversigt".
Bemærk, at ikke alle teknologier i DCA-oversigten er tilskudsberettigede, idet der også er beskrevet teknologier i oversigten, som ligger under de minimumskrav til miljøeffektivitet, som Fødevareministeriet stiller.
Oversigten er udtømmende i forhold til hvilke teknologier, der kan opnå tilskud under ordningen.
Teknologier, der ikke er beskrevet i DCA-oversigten, er dermed ikke støtteberettigede.
Hvad siger loven?
Lovgrundlag
Lovgrundlaget for tilskudsordningen for miljøteknologi finder du på retsinformation og på EUR-lex, som er en hjemmeside med EU-regler
Danske regler (bekendtgørelser):
EU-regler (forordning):
Vejledning
Vejledning Miljøteknologi - tilsagn, 2. ansøgningsrunde 2014
Omkostningseffektivitetsberegning 2014 (excel)
NB .Regnearket er et hjælpeværktøj, ikke et krav.
Læs også spørgsmål / svar i fanen til højre.
Vejledning om udbetaling af tilskud, 1. juli 2017
Den tidligere udbetalingsvejledning findes i Arkiv neden for.
Historiske vejledninger m.m.
Tidligere vejledninger om udbetaling af tilskud
Vejledning om udbetaling af tilskud under LDP, 1. februar 2016
Vejledning om udbetaling af tilskud under LDP, 8. oktober 2014
Miljøteknologi 2014
- Vejledning om ansøgning forårsrunden 2014
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion.
Link til bekendtgørelse nr. 399 fra 25. april 2014 - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion.
Link til bekendtgørelse nr. 926 fra 5. juli 2013 - Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion.
Link til bekendtgørelse nr. 569 fra 31. maj 2013
Miljøteknologi 2013
- Om tilskud til investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion.
Link til bekendtgørelse nr. 569
Miljøteknologi 2012
- Om ændring af bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion.
Link til bekendtgørelse nr. 844
Miljøteknologi 2011
- Om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion
Link til bekendtgørelse nr. 744
Miljøteknologi 2010
- Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion.
Link til bekendtgørelse nr. 502 - Om ophævelse af bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion.
Link til bekendtgørelse nr. 408
Kontakt
Landbrugsstyrelsen
Tilskud & Sagsbehandling
Projekttilskud
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: projekttilskud@lbst.dk
Læs mere om enheden Projekttilskud