Modernisering af kvægstalde 2018

Du kunne søge om tilskud til modernisering på bedrifter inden for kvægsektoren under ordningen modernisering af kvægstalde 2018.

Hvis du har spørgsmål til ordningen, som du ikke selv kan finde svar på her på siderne, er du velkommen til at sende en mail til projekttilskud@lbst.dk

Denne ordning er del af danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU.

Hvem kan søge?

Du kan søge om tilsagn om tilskud, hvis du er jordbruger, der ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift. 

Du skal gennemføre projektet på din egen eller den forpagtede bedrift, og det er dig som tilsagnshaver, der er ansvarlig for at gennemføre projektet. 

Du skal have et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer på den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages. Arbejdskraftbehovet opgøres efter normtimesatser, som fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen (se fanen: Hvad siger loven).  

Ved en jordbrugsproduktion forstås en bedrift med produktion af primære jordbrugsprodukter, (se bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde), der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til første salg er omfattet af definitionen.

Hvad giver vi tilskud til?

Vi kan give tilsagn om tilskud inden for følgende seks indsatsområder:

  1. Etablering af stald til malkekøer med tilhørende malkestald
  2. Etablering af stald til malkekøer
  3. Etablering af stald til slagtekalve og/eller opdræt af kalve/ungdyr
  4. Totalrenovering af stald til malkekøer med tilhørende malkestald
  5. Totalrenovering af stald til malkekøer
  6. Totalrenovering af stald til slagtekalve og/eller til opdræt af kalve/ungdyr

Du skal placere dit projekt i ét af de seks indsatsområder. Et projekt kan ikke placeres i mere end ét indsatsområde. Hvis du vil etablere eller renovere en stald til både malkekøer og kalve, skal du søge om tilskud i to forskellige indsatsområder som to separate projekter. Se vejledningen for definitioner på de forskellige typer af projekter og teknologier.  

Der kan søges om tilskud til både konventionelle og økologiske bedrifter under alle seks indsatsområder.  

Under indsatsområde 3: Etablering af stald til slagtekalve og/eller opdræt af kalve/ungdyr er der reserveret 6 mio. kr. til projekter hvor der alene ansøges til slagtekalveproduktion. Under indsatsområde 6: Totalrenovering af stald til slagtekalve og/eller opdræt af kalve/ungdyr er der reserveret 5 mio. kr. til projekter som kun omhandler slagtekalve. 

Der er for indsatsområderne udarbejdet tre kategorier med foruddefinerede investeringer:

  • Basisstald
  • Miljø- og dyrevelfærdstilkøb
  • Malkning og mælkeopbevaring

For mere information om hvad du kan få tilskud til, se i vejledningen.

Hvor meget kan du få i tilskud?

Du kan søge om tilskud til foruddefinerede investeringer i tre kategorier:

  1. Basisstald
  2. Miljø- og dyrevelfærdstilkøb
  3. Malkning og mælkeopbevaring

Du kan opnå et samlet tilskud på 20 pct. af de samlede standardomkostninger for investeringerne i projektet.

Landbrugsstyrelsens tilskud til projekterne under denne ordning finansieres af EU (100 pct.) via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Standardomkostninger
Vi bruger standardomkostninger som grundlag for at beregne dit tilskud. En standardomkostning er en fast, foruddefineret enhedspris, på en konkret investering (teknologi/element).

Vi beregner tilskuddet på baggrund af standardomkostningen og antal opførte investeringer (teknologier eller elementer), der indgår i dit projekt. Tilskudsgrundlaget består af de samlede standardomkostninger. Tilskuddet er 20 pct. af tilskudsgrundlaget. Det er det beløb du får udbetalt, uanset hvilke konkrete udgifter du afholder i forbindelse med byggeriet. Det er dog en forudsætning, at projektet indeholder det antal investeringer, der fremgår af tilsagnet, og at stalden indeholder de obligatoriske elementer – du kan læse mere om obligatoriske elementer i vejledningen.

Du skal ved denne ordning hverken sende to tilbud på ansøgningstidspunktet eller faktura og dokumentation for betaling på udbetalingstidspunktet. Du skal dog gemme og kunne fremvise din udbetalingsanmodning og alle regnskabsbilag vedr. investeringerne i fem et halvt år efter udbetalingen med henblik på eventuel senere kontrol af projektet. 

Hvilke forpligtigelser og kriterier er der for tilskuddet?

Det er blandt andet en betingelse for at få tilskud, at det samlede tilskudsgrundlag er på mindst 300.000 kr. I indsatsområde 3 og 6 er minimum tilskudsgrundlaget dog 200.000 kr. Dette gælder både på ansøgnings- og udbetalingstidspunktet.   

Læs mere i vejledningen om de betingelser, der gælder for at få tilskud.

Hvad er formålet med ordningen?

Formålet med tilskud til nybygnings-, tilbygnings- og renoveringsprojekter under ordningen modernisering af kvægstalde er at fremme bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet.

Vigtige datoer

Tidspunkt

Hvad sker?

16. august 2018

Ansøgningsrunden åbner

13. december 2018

Frist for rettidig modtagelse af ansøgning om tilsagn om tilskud under ordningen

30.juni 2019

Vi meddeler de sidste tilsagn og afslag til ansøgninger under ordningen

Vigtige frister efter opnået tilsagn

Frist for indsendelse af projektforlængelse og overdragelse: 2 måneder før projektperiodens slutdato, som står i tilsagnsbrevet. Frist for indsendelse af udbetalingsanmodning: 3 måneder efter projektperiodens slutdato. 

Hvad skal indsendes?

Frist

Indsendelse af projektforlængelse og overdragelse

2 måneder før projektperiodens slutdato

Indsendelse af udbetalingsanmodning

3 måneder efter projektperiodens slutdato

 

Sådan prioriterer vi ansøgningerne

Efter sagsbehandling af de modtagne ansøgninger

Tilsagn om tilskud er givet til projekter som opfylder betingelserne for tilsagn og som har minimum følgende prioriteringsscore og antal pladser:

Indsatsområde:

Minimum prioriteringsscore (økonomisk effekt):

Minimum antal pladser1:

1. Etablering af stald til malkekøer med tilhørende malkestald

1,2176

421

2. Etablering af stald til malkekøer

1,2394

÷

3. Etablering af stald til slagtekalve og/eller opdræt af kalve/ungdyr

0,3402

202

3. Etablering af stald til slagtekalve (100 %)

0,1799

1300

4. Totalrenovering af stald til malkekøer med tilhørende malkestald

1,0635

÷

5. Totalrenovering af stald til malkekøer

2,1037

÷

6. Totalrenovering af stald til slagtekalve og/eller til opdræt af kalve/ungdyr

0,4367

÷

6. Totalrenovering af stald til slagtekalve (100 %)

0,2224

÷

1For indsatsområder, hvor der er angivet ÷, opnår alle projekter med den oplyste minimum prioriteringsscore tilsagn. 

Landbrugsstyrelsen skal udvælge de projekter, der giver størst effekt i forhold til ordningens formål. Fordeling af midlerne mellem de seks indsatsområder betyder, at ansøgninger inden for indsatsområderne bliver prioriteret særskilt. Når vi prioriterer, lægger vi vægt på projekternes økonomiske effekt.

Trin 1: Minimumskriterie for økonomisk effekt

For at et projekt kan blive prioriteret skal den økonomiske effekt opfylde minimumskriteriet herunder: 

Minimum økonomisk effekt pr. indsatsområde

1. Etablering af stald til malkekøer med tilhørende malkestald

0,41

2. Etablering af stald til malkekøer

0,82

3. Etablering af stald til slagtekalve og/eller opdræt af kalve/ungdyr

0,12

4. Totalrenovering af stald til malkekøer med tilhørende malkestald

0,59

5. Totalrenovering af stald til malkekøer

0,91

6. Totalrenovering af stald til slagtekalve og/eller til opdræt af kalve/ungdyr

0,22

Ansøgninger som har en økonomisk effekt mindre end minimumskriteriet vil få afslag på ansøgningen. Du kan finde information om, hvordan projekternes økonomiske effekt beregnes i afsnit 11 i vejledningen. Under fanen Skema og vejledning i denne tilskudsguide, afsnit Vejledning, kan du finde en beregningsmodellen for økonomisk effekt, hvor du kan indtaste dit projekt. Her kan du se, om projektet vil ligge over det fastsatte minimum.

Trin 2: Projekterne rangordnes

I trin 2 rangerer vi projekterne efter højeste økonomiske effekt. Vi giver tilsagn til projekterne med højeste økonomiske effekt, indtil rammen er brugt op.

Trin 3: Antal kopladser

Når to eller flere projekter har den samme økonomiske effekt, rangeres disse projekter efter antal kopladser i projektet, hvor projektet med flest kopladser placeres højest. Dette trin kommer kun i brug, når der er overansøgning i et indsatsområde, og flere projekter har samme økonomiske effekt.For mere information om prioriteringsmodellen se afsnit 11 i vejledningen.

Hvad siger loven?

Lovgrundlaget for tilskudsordningen for miljøteknologi, herunder Modernisering af kvægstalde 2018, finder du i Retsinformation og EU's hjemmeside med EU-regler, EUR-lex.

Link til Retsinformation  

Link til EUR-lex

Danske regler:

Bekendtgørelse nr. 645 af 30. maj 2018 om tilskud til modernisering af kvægstalde

EU regler:

Forordning nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond til Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Vejledning

Vejledning til modernisering af kvægstalde 2018, version 2

Se også Offentliggørelse - Krav til information om tilskud 

Beregning af prioriteringsscore

Med regnearket nedenfor kan du beregne den økonomiske effekt, som er prioriteringsscoren for dit projekt. Regnearket bør downloades og gemmes på eget drev inden det anvendes. Bemærk, du bør først læse tekstboksen Vejledning for brug af beregningseksempler på fanen ”Forside”.

Model til beregning af prioriteringsscoren for dit projekt

Vær opmærksom på, om du får tilskud er under Landdistriktsprogrammet eller Landbrugsreformen 2023.

Se faktaark om overgangen til CAP2023

Historiske vejledninger m.m.

Her finder du tidligere versioner af vejledninger o.l., som ikke længere er gældende.

Vejledning til modernisering af kvægstalde 2018, version 1

Kontakt

Landbrugsstyrelsen
Tilskud & Sagsbehandling
Projekttilskud
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: projekttilskud@lbst.dk
Læs mere om enheden Projekttilskud