Biodiversitetsskov
Tilskudsordningen biodiversitetsskov er nu åben for at modtage ansøgninger frem til d. 13. maj.
Du kan læse mere om ordningen og danne dig et hurtigt overblik via. dette faktaark.
Faktaark biodiversitetsskov 2024
Tilskudsordningen biodiversitetsskov 2024 er en del af den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP) for perioden 2023-2027. Det er en støtteordning under den danske CAP-plan, hvor der er afsat 31,25 mio. kr.
CAP-planen skal understøtte EU-fælles målsætninger om en økonomisk bæredygtig landbrugssektor, fremme den grønne dagsorden indenfor miljø, klima og natur samt styrke udviklingen i landdistrikterne.
Om tilskuddet
Hvad er formålet med ordningen?
Det primære formål med tilskud til biodiversitetsskov er at bidrage til at fremme og bevare biodiversiteten samt sikre og fremme stabile levesteder for de arter, som er tilknyttet skov.
Danmark har en forpligtelse til at beskytte truede dyre- og plantearter og mange af disse arter er knyttet til levesteder i skove. Det er nødvendigt at tage særlige hensyn i skovdriften, for at sikre biodiversiteten i gennem levesteder for særlige arter. I tilskudsordningen biodiversitetsskov tages de nødvendige hensyn, ved at skabe muligheder for ekstensiv skovdrift og bevaring af træer til naturligt henfald.
Hvem kan søge?
Tilsagn om tilskud kan gives til følgende:
- Private lodsejere med skov beliggende i og udenfor Natura 2000-områder.
- Kommuner med skov beliggende i Natura 2000-områder.
Hvad giver vi tilskud til?
I tilskuddet indgår bevaring af 12 hjemmehørende træer pr. ha. til naturligt henfald, samt tilskud til ekstensiv skovdrift af tilsagnsarealet i 20 år. Tilskudssatsen varierer på baggrund af træernes stammediameter, dets antal og om det er egetræer. I tilskudssatsen er der indregnet tilskud til ekstensiv skovdrift.
| Stammediameter | Antal træer | Tilskud pr. ha. | Sats |
Løvtræer |
|
| ||
| 25 - 50 cm | Alle 12 træer | 13.800 kr. | Sats 1 |
|
| |||
> 50 - 75 cm | 1-3 ud af 12 træer | 20.300 kr. | Sats 2 | |
> 50 - 75 cm | 4-6 ud af 12 træer | 24.800 kr. | Sats 5 | |
> 50 - 75 cm | 7-9 ud af 12 træer | 29.300 kr. | Sats 8 | |
> 50 - 75 cm | 10-12 ud af 12 træer | 33.800 kr. | Sats 11 | |
|
| |||
> 75 cm | 1-3 ud af 12 træer | 25.600 kr. | Sats 3 | |
> 75 cm | 4-6 ud af 12 træer | 32.800 kr. | Sats 6 | |
> 75 cm | 7-9 ud af 12 træer | 40.000 kr. | Sats 9 | |
> 75 cm | 10-12 ud af 12 træer | 47.200 kr. | Sats 12 | |
Egetræer |
|
| ||
| > 75 cm | 1-3 ud af 12 træer | 29.000 kr. | Sats 4 |
> 75 cm | 4-6 ud af 12 træer | 41.300 kr. | Sats 7 | |
> 75 cm | 7-9 ud af 12 træer | 53.600 kr. | Sats 10 | |
> 75 cm | 10-12 ud af 12 træer | 65.900 kr. | Sats 13 |
- Ved tilskud til stammediameter 25-50 cm er indregnet tilskud til ekstensiv skovdrift på 3.000 kr. pr. ha.
- Ved tilskud til stammediameter 50-75 cm er indregnet tilskud til ekstensiv skovdrift på 6.500 kr. pr. ha
- Ved tilskud til stammediameter >75 cm er indregnet tilskud til ekstensiv skovdrift på 10.000 kr. pr. ha.
Vi yder ikke tilskud til træer af poppelarter (populus ssp.) undtagen poppelarten bævreasp (populus tremula).
Hvilke kriterier og forpligtigelser er der for tilskud?
Kriterier for støtteberettigelse
Tilsagn om tilskud, er betinget af følgende:
- Ansøger ejer det ansøgte areal.
- Det ansøgte areal er minimum 0,50 ha skov.
- De ansøgte delarealer er hver for sig mindst 0,25 ha skov.
- Det ansøgte areal indeholder ikke huse, have, veje eller andre ubevoksede arealer, med undtagelse af midlertidigt ubevoksede driftsarealer.
- Engangsbeløbet er minimum 30.000 kr
Dine forpligtigelser efter tilsagn om tilskud
Tilsagnshaver er forpligtet til følgende, når tilsagn om tilskud er opnået:
- Indsende udbetalingsansøgning rettidigt.
- Indsende de årlige indberetninger rettidigt.
- Lade en servitut tinglyse om bevaring af træer til naturligt henfald og ekstensiv skovdrift på hele tilsagnsarealet.
- Sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til tilsagnsarealet i forbindelse med kontrol.
- Tilsagnshaver er desuden forpligtet til at sikre, at tilsagnsarealet bliver pålagt fredskovspligt efter skovloven, inden udbetalingsansøgningen indsendes – med mindre arealet allerede er underlagt fredskovspligt.
Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre følgende for så vidt angår de træer, som skal bevares til naturligt henfald:
- Træerne skal være hjemmehørende og udgøre en del af kronetaget i bevoksningen. Du kan se listen med tilskudsberettigede træer i bilag 1 i denne vejledning.
- Træerne skal markeres fysisk.
- Højst 50 % træerne må stå i de yderste 20 meter af skoven (ydre skovbryn).
Vejlednings materiale
Her kan du læse mere om tilskudsordningen i vores vejledning
Webinar
Hjælpe dokumenter
Kontakt
Landbrugsstyrelsen
Tilskud & Sagsbehandling
Projekttilskud
Tlf. 33 95 80 00
Email: projekttilskud@lbst.dk
Læs mere om enheden Projekttilskud